Lovgivningen om skilsmisse

Det er forældreansvarsloven, der regulerer juraen omkring de pligter og rettigheder, forældrene har, og de rettigheder, børnene har efter en skilsmisse.

Når I bliver skilt, skal I beslutte, hvem af jer, barnet skal bo hos, hvordan forældremyndigheden skal fordeles mellem jer, og hvordan barnets samværsordning skal være.

Ønsker I at have delt bopæl, skal I vælge, hvem af jer, barnet skal have folkeregisteradresse hos.

Ønsker I, at barnet skal have bopæl hos en af jer, vil den forælder, barnet bor hos, i juridisk forstand blive ”bopælsforælderen”, og den anden forælder vil blive ”samværsforælderen.”

I listen herunder kan du se, hvem der kan beslutte hvad, når der er fælles forældremyndighed:

  • Værgemål
  • Væsentlig medicinsk behandling og væsentlige indgreb
  • Skolevalg, videreuddannelse.
  • Skolefritidsordning
  • Risikobetonet fritidsaktivitet
  • Flytning udenlands, herunder flytning til Grønland og Færøerne
  • Navnevalg
  • Religiøse forhold
  • Ægteskab
  • Pas
  • Direkte daglig omsorg
  • Daginstitution
  • Fritidsaktiviteter
  • Flytning indenlands
  • Skolepsykolog
  • Børnesagkyndig rådgivning
  • Afgørelser, der relaterer sig til samvær – direkte omsorg
  • Fritidsaktiviteter i samværsperioden

Med den nye lovgivning, der er indført d.1.4.19, vil I de første 3 måneder have delt bopæl. Derefter kan I – hvis I har fælles forældremyndighed – vælge, at jeres barn fortsat skal have delt bopæl. Barnet skal have folkeregisteradresse hos en af jer.

Vælger I delt bopæl betyder det, at I skal være enige om alle beslutninger omkring barnet. I kan altså ikke bede familieretshuset eller Familieretten om at træffe afgørelser vedrørende jeres barn.

Hvis en af jer ønsker at få bopælen alene, ophæves den delte bopæl.

Hvis I er uenige om barnets bopæl, forældremyndighed eller samvær

Det er Familieretshuset, der er indgangen, når I ikke kan blive enige om, hvor jeres barn skal bo, hvordan I fordeler forældremyndigheden eller hvor mange dage barnet skal bo hos den, der ikke har bopælen.

I udfylder hver især et screening – skema. Derefter afgør Familieretshuset, om der er brug for familiemægling eller familieretlig udredning.

Har I brug for mægling, vil der være tilbud om børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling eller samarbejdskursus.

Har I brug for familieretlig udredning, vil sagen efter at være blevet oplyst i familieretshuset, sendes videre til Familieretten, der træffer afgørelse.

Som forældre skal I gennemgå et digitalt kursus, der guider jer igennem, hvordan I bedst muligt håndterer børnenes reaktioner i forbindelse med skilsmissen.

Hvis ikke I gennemfører kurset, kan I ikke blive skilt.

Læs mere: www.familieretshuset.dk

Børns rettigheder i skilsmisse

Barnets ret til trivsel er det bærende princip i forældreansvarsloven.

Desuden har barnet ret til to forældre. Det betyder, at barnet har ret til samvær med den forælder, barnet ikke bor hos, når det er til barnets bedste.

I forældreansvarsloven kaldes kontakten mellem barnet og den forælder, barnet ikke bor hos, for ”samvær”. Barnet har ret til at have begge forældre repræsenteret i deres liv efter en skilsmisse – og det er forældres fælles ansvar og pligt at medvirke aktivt og loyalt til, at kontakten til begge forældre bliver bevaret. Det samme gælder også for forældre, som aldrig har boet sammen.

I kan selv aftale, hvordan samværet skal være med udgangspunkt i jeres barns behov, eller I kan få hjælp til det i familieretshuset.

Læs mere: www.migimidten.dk

Alle afgørelser skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet. Det er et grundlæggende princip i Forældreansvarsloven.

I myndighedernes vurdering af ”barnets bedste” indgår en konkret vurdering af, om forældrene kan samarbejde med hinanden omkring barnet, da myndighederne anser det for at være et væsentligt element i forældrenes evne til at drage omsorg for barnet.

En anden grundsten i loven er, at barnets perspektiv altid skal belyses. Det betyder, at myndigheder og forældre skal se situationen ud fra barnets perspektiv. Hvad er barnets behov, interesse og synspunkter?

Barnet har en ret til at give udtryk for sin mening og blive hørt – uanset alder. Det betyder ikke, at børn skal bestemme, hvordan tingene skal være, men de voksne skal lytte og børns ord skal tillægges vægt i forhold til deres alder og modenhed.

Nogle børn vil blive inviteret til en børnesamtale i enten Familieretshuset eller i retten, hvor barnet kan fortælle om sine oplevelser, tanker og synspunkter. Det vil være en børnesagkyndig, som taler med barnet.

Ligesom børn har ret til at blive inddraget og hørt, har de også ret til at blive fri for at udtale sig, hvis de ikke ønsker det.
I langt de fleste tilfælde vælger myndighederne at belyse barnets perspektiv igennem samtaler med forældrene.

Barnets perspektiv kan blive inddraget på andre måder, som for eksempel ved at indhente udtalelser fra skole, institution og læge eller i en børnesagkyndig undersøgelse.

Kontaktperson er en børnesagkyndig medarbejder i Børneenheden, som har til opgave at rådgive og støtte barnet. Det er som udgangspunkt kontaktpersonen, der afholder en eventuel børnesamtale med barnet, og sikrer sammenhæng i sagens behandling fra barnets perspektiv.

Kontaktpersonen kan også følge med barnet over i Familieretten og stå for koordineringen med kommunen.

Barnet har ret til at få en bisidder med til børnesamtalen i Familieretshuset.

En bisidder skal fungere som en neutral tryghedsperson for barnet og må derfor ikke have en særlig tilknytning til forældrene. Dette skal familieretshuset forud for samtalen tage stilling til og kan afvise bisiddere, som ikke opfylder disse kriterier.

Retten har mulighed for at beskikke en bisidder for barnet under rettens behandling af en sag om forældremyndighed og barnets bopæl.

Den, som udpeges, har adgang til sagens akter og mulighed for at være til stede under retsmøder, og når der skal afholdes en samtale med barnet. Det er dommeren, der beslutter om barnet skal beskikkes en bisidder.

Børn over 10 år har initiativret. Det betyder, at et barn kan bede Familieretshuset om at indkalde forældrene til et møde, hvis barnet ikke trives med de beslutninger, forældrene eller myndighederne har truffet omkring samvær, forældremyndighed og bopæl.

Initiativretten er barnets mulighed for at komme til orde – også i de tilfælde, hvor der ikke er eller har været en sag i Familieretshuset.
Når barnet benytter sin initiativret og kontakter en myndighed, er det et stor ansvar, som barnet tager på sig. Ofte har barnet selv forsøgt at få forældrene til at lytte uden held, og de fleste børn vælger at bruge initiativretten som sidste udvej for at få hjælp.

Det bedste er selvfølgelig, at I som familie kan tale åbent sammen. At det er jer, som de voksne, der tager ansvar for at finde gode løsninger, som jeres barn kan trives med. Og når I ikke er enige om, hvad de gode løsninger er, opsøger hjælp til det. Det vil løfte et stort ansvar af jeres barns skuldre.

Børn, der vil bruge deres initiativret kan ringe til Børnenes Skilsmissetelefon på 20 60 05 50.

Barnet får tilbudt at deltage i en børnegruppe i Familieretshuset. Her kan barnet tale med andre børn om, hvordan det er at være barn i en skilsmissefamilie.

Skilsmisseguiden