Opdragelsen i to hjem

Børn er gode til at begå sig forskellige steder: Hjemme må man have fødderne oppe i møblerne, hos bedsteforældrene må man måske ikke. I skolen skal man række hånden op, før man taler, hjemme ved middagsbordet snakker man bare. 

Børn, der har to hjem, finder for det meste hurtigt ud af, hvordan reglerne er de forskellige steder, men de bruger også meget energi på at holde styr på dem og på at tilpasse sig. Nogle børn oplever at få skældud, hvis de glemmer at gøre noget, som er vigtigt for de voksne i det ene hjem, men ikke er det i det andet.   

Selvom de to hjem altid vil være forskellige, og børn godt kan tåle, at I håndterer mange ting forskelligt, kan det gøre det lettere for barnet, hvis I præsenterer barnet for nogle af de samme rammer og regler. Barnet skal på den måde kun forholde sig til et sæt regler og værdier frem for to. 

Mor og far har forskellige værdier og grænser 

Når forældre flytter fra hinanden, bliver deres forskellige måder at opdrage og gøre tingene på ofte tydeligere. Nogle gange sker det, at det kan skabe diskussioner mellem forældrene. Her kan barnet komme i klemme. For måske er det hos mor tilladt at se fjernsyn, mens man spiser, mens man hos far skal sidde og snakke om, hvad der er sket i løbet af dagen henne i skolen. Måske spiser man fastfood det ene sted og økologiske grøntsager det andet. 

Hvis barnet oplever, at det skaber konflikter mellem forældrene, at der fx er løsere rammer hjemme hos den ene end hos den anden, kan det måske holde op med at fortælle om hverdagen hos den anden forælder – også de rare ting. Hvis barnet én gang oplever, at en fortælling om en god oplevelse skaber irritation hos den anden forælder, kan det medføre, at barnet begynder at holde sig selv tilbage.