Børn er gode til at navigere i forskellige arenaer: Hjemme må man have fødderne oppe i møblerne, hos bedsteforældrene må man ikke. I skolen skal man række hånden op, før man taler, hjemme ved middagsbordet snakker man bare.
Børn finder for det meste hurtigt ud af, hvordan reglerne er de forskellige steder, men de bruger også meget energi på at holde styr på det hele. Og nogle børn udsættes for en del skældud, når det smutter for dem. Der er også børn, som oplever at blive beskyldt for at udnytte, at deres forældre er skilt – at skilsmissesituationen bruges som en dårlig undskyldning for at bryde regler.
Hjemme hos min far skal jeg sove med mine to små halvsøskende. De roder i min taske, og jeg må ikke snakke i mobil inde på værelset om aftenen, for så vækker jeg dem. De står tidligt op, så når jeg er hos min far, kan jeg ikke sove længe. Og det trænger jeg sådan set til, når det er weekend.Pige, 13 år
Når mor og far flytter fra hinanden, bliver forskellene på forældrenes grænser ofte tydeligere, og diskussionerne mellem de voksne fortsætter – nogle gange med større styrke. Her kan barnet komme i klemme. For hos mor er det tilladt at se fjernsyn, mens man spiser, mens man hos far skal sidde at snakke om, hvad der er sket i løbet af dagen henne i skolen. Måske spiser man fastfood det ene sted og økologiske grøntsager det andet.
Hvis barnet oplever, at der er konfliktstof gemt i forskellene mellem de to hjem, holder det måske op med at fortælle om hverdagen hos den anden forælder – og hermed også om rare ting. For har barnet én gang oplevet, at en fortælling om en god oplevelse udløser vredesudbrud hos den anden forælder, medfører det, at barnet begynder at censurere sig selv.