Når samarbejdet er svært

Børnene betaler prisen, når forældre skændes, taler grimt om hinanden, nægter at tale sammen eller samarbejde.

Børnene vil bruge kræfter på at balancere i konflikten mellem mor og far – og de står alene med ansvaret for at skabe sammenhæng i en tilværelse, der er delt op mellem forældrene. Konsekvenserne er særligt store for de børn, som direkte inddrages i krigen mellem mor og far. Når børn bliver en del af manipulation, løgne, vrede og bitterhed, mister de tiltroen til de mennesker, de er tættest på.

Nogle børn kan blive så stor en del af konflikten, at de må vælge side for at kunne være tilstede i den. De allierer sig med den ene forælder og overtager denne forælders ofte unuancerede billede af den anden forælder. Det kan både være den forælder, som de af frygt oplever er stærkest eller den forælder, som de oplever, er den svageste.

Børn, der er fanget i konflikter mellem forældrene kan udskyde egne behov og føle sig alene med problemerne. Nogle børn får svære psykosociale udfordringer såsom depression, angst, selvskadende adfærd og sågar selvmordstanker.

 

Det er svært at være den, der binder mor og far sammen. Det er som om, at de står i hver sin ende og ligesom trækker i mig.

Konflikthåndtering og samarbejde

I kan være fyldt med sorg, vrede, bitterhed, frustration. Følelser, som meget naturligt kan stå i vejen for, at I kan gøre det, som I logisk set godt ved, vil være det bedste for jeres barn.

Men for jeres barn er det vigtigt, at I alligevel forsøger at få så godt et samarbejde med hinanden som muligt. At have konflikter med hinanden er et livsvilkår – også i familier, som ikke er skilt. Men hvordan I håndterer konflikterne kan have stor betydning for, hvordan jeres barn trives.

Hvis samarbejdet er svært eller måske kan føles noget nær umuligt, så overvej, om det ikke vil være en god investering i både jeres barn og jer selv at få hjælp.

Vores råd til konflikthåndtering:

  • Søg hjælp, hvis I har svært ved at håndtere jeres uenigheder og konflikter sammen
  • Hvis det ikke er muligt at søge hjælpen sammen, så gør det alene. At få hjælp til at håndtere og forstå egne følelser – og selv agere konfliktnedtrappende kan stadig gavne jer begge og jeres barn
  • Vær opmærksom på, hvordan jeres familie og netværk taler om den anden forælder. Det kan være meget vanskeligt for barnet, hvis familiemedlemmer, venner og andre taler dårligt om den ene forælder
  • Hvis I kommunikerer over e-mail eller sms, så vær opmærksom på, at det er let at misforstå hinanden på skrift
  • Vær opmærksom på, at børn kan reagere forskelligt i de to hjem, blandt andet på grund af forskellige hensyn til forældrene. Giv derfor slip på kampen om sandheden.

Skilsmisser, hvor der er et højt konfliktniveau mellem mor og far, er ofte komplekse. Forholdet er præget af en grundlæggende mistillid til hinanden, som også er medvirkende til at opretholde konflikterne. At få et tåleligt samarbejde kan synes nærmest umuligt eller være helt opgivet. Men den onde cirkel bliver for børnenes skyld nødt til at blive brudt, og det vil derfor ofte være nødvendigt at inddrage professionel hjælp.

Vores råd til dig, der er i en meget konfliktfyldt skilsmisse:

  • At blive skilt er for mange en af de livskriser, som – næstefter en partners eller et barns død – udløser flest stressreaktioner i et menneske. Når man er i krise, vil man også opføre sig anderledes, end man normalt gør. Det kan derfor være en god ide at få hjælp til at adskille, hvad der er en krisereaktion, og hvad der ikke er
  • Når man er i konflikt med hinanden, ser man også gerne det mest negative i den anden. Men det er en god ide at minde sig selv om, at en dårlig ekspartner ikke nødvendigvis er det samme som en dårlig forælder, og skille disse ting ad – også selvom tingene håndteres anderledes, end man selv vil gøre. Gentagende konflikter om at have fælles standarder kan være værre for barnet, end at tingene bliver håndteret forskelligt
  • Find eventuelt en ven eller veninde, som du mener, kan være objektiv og neutral til at være ”barnets advokat” og som kan hjælpe dig med at skille tingene ad. Det skal være én, som du er sikker på ikke bare vil tale dig efter munden, men som kan give dig konstruktiv og til tider en kritisk sparring. Og som kan hjælpe dig med at holde fokus på barnet
  • Vær opmærksom på, at alle kommuner skal tilbyde børn og forældre gratis familieorienteret rådgivning. Undersøg derfor mulighederne for at få hjælp og støtte i din kommune.

Det er ikke til at komme udenom, at der i nogle af de meget vanskelige skilsmissesituationer gemmer sig forældre med personlighedsforstyrrelser – for eksempel dyssocial personlighedsforstyrrelse (tidligere kaldet psykopati). Det er ofte også udiagnosticeret.

I de tilfælde har skilsmissen været den ene parts mulighed for at bryde ud af en meget usund relation for sig selv og for barnet. Ofte vil ligge en tid forud, hvor der er foregået en form for psykisk nedbrydning. Kravet om samarbejde bliver i disse tilfælde ekstra belastende. På trods af, at det nogle gange for både terapeuter og myndigheder kan være svært at gennemskue, hvad der er på spil, er en involvering af begge parter nødvendig.

Har du en ekspartner, som du mistænker for at lide af en personlighedsforstyrrelse, kan det være en god ide at få terapeutisk hjælp til finde ud af, hvordan du kan handle klogest i forhold til din egen og barnets trivsel.

En lille gruppe børn udsættes for omsorgssvigt, når de er hos den ene forælder.

Som bopælsforælder skal du naturligvis ikke udlevere dit barn, hvis der er risiko for at barnet vil lide overlast på samværet. Er der en officiel samværsafgørelse, skal du søge Statsforvaltningen om at suspendere eller ophæve samværet.
Når statsforvaltningen modtager en bekymring om, at et barn har været udsat for vold eller andre grænseoverskridende handlinger, skal statsforvaltningen hurtigst muligt – og gerne inden næste samvær – tage stilling til, om der er grundlag for at træffe en afgørelse om midlertidig suspension af samværet, imens sagen undersøges nærmere.

Hvis du har nægtet at udlevere barnet til samvær, skal du begrunde hvorfor. Det er en fordel, at du kan dokumentere så meget som mulig af din bekymring.

Hvis du, som samværsforælder, er bekymret for, at dit barn omsorgssvigtes af bopælsforælderen, skal du kontakte barnets hjemkommune og gøre opmærksom på din bekymring. Du skal foretage det, der kaldes en underretning.

Det er vigtigt, at din henvendelse er saglig og bygger på så faktuelle oplysninger som muligt. Vrede og bitterhed i forhold til dine tidligere erfaringer med din eks-partner vil kun forstyrre socialforvaltningens vurdering af, hvad de skal gøre i forhold til barnet.

Skilsmisseguiden