Lille pige, der holder en voksen hånd, kigger på kameraet.

Hvordan finder I den bedste samværsordning?

Alle børn og familier er forskellige, og børns behov er forskellige i forhold til deres alder. Nogle børn kan bedre klare skift mellem to hjem end andre børn. Nogle trives godt med en deleordning, andre gør ikke. Nogle børn har sværere ved skift og kan have brug for at bo mest hos den ene forælder, mens andre børn, der har lettere ved at overskue og tilpasse sig skiftende sammenhænge, kan have stor glæde af at være lige meget hos begge forældre.   

Der findes altså ikke én samværsmodel, der er god for alle børn. Men der er nogle forhold, som har betydning for, hvilken model der vil være god for netop jeres barn. Dem kan du læse mere om på denne side. Du kan også læse om, hvilke forhold, I altid bør tage højde for, når I skal træffe beslutning om, hvordan jeres børn skal bo efter skilsmissen. 

Når I skal lave aftale om bopæl og samvær, er det allervigtigste, at I træffer beslutning ud fra, hvad der er bedst for børnene. At blive skilt kan være smertefuldt, og for mange forældre vil sorg over ikke at skulle se sit barn hver dag fylde, når der skal træffes beslutning om, hvor barnet skal bo. Alligevel er det vigtigt, at beslutningen ikke bygger på, hvad der er mest retfærdigt over for jer, eller hvem det er mest er synd for.

Husk, at det er jeres samarbejde, konfliktniveau og lydhørhed overfor barnet, der er det mest afgørende for jeres barns trivsel – ikke hvor jeres barn bor og sover.

Lyt til børnene

Det er vigtigt at lytte til børnene og tage deres perspektiver i betragtning, når I skal træffe beslutning om, hvor meget de skal bo hos jer hver især.

Det er vigtigt for børn at have en oplevelse af, at forældrene lytter til deres ønsker. Det skaber tryghed og tillid, når børnene kan mærke, at de voksne lytter og er parate til at møde deres behov, selvom det kan være svært, når man selv savner og ønsker at se sit barn noget mere.

  • Måske har I en teenager, der gerne vil bo der, hvor vennerne bor.
  • Måske synes jeres barn, at det er for meget at bo sammen med nye søskende?
  • Måske kan jeres barn ikke bære kun at se den ene forælder hver anden weekend?

Selvom det er vigtigt at lytte til børnene, må de aldrig få ansvaret for den beslutning, I træffer.  De skal ikke opleve, at de skal vælge mellem deres forældre. Det er derfor vigtigt at få sagt til børnene, at det er jeres beslutning, men at I gerne vil høre, hvordan de oplever at samværsordningen passer til deres ønsker og behov.

I skal også være meget opmærksomme på, at børn i en skilsmissesituation ofte vil tilsidesætte egne ønsker og behov, så deres forældre kan have det godt. Hvis de fx oplever, at den ene forælder er mere ked af det end den anden, kan de give udtryk for, at de helst vil bo hos den, der er ked af det. Eller de kan ønske en deleordning, fordi de tænker, at det er mest fair for forældrene.

Det er ikke altid, at børnene er klar over, at det er det, der er på spil hos dem. Derfor må man aldrig stille sig kritisk og uforstående eller bebrejde barnet de ønsker, det giver udtryk for. Vær i stedet nysgerrig og anerkendende overfor det, barnet siger, og undersøg, hvordan I skal forstå og møde barnets behov bedst muligt.

Det, barnet siger, skal ikke altid tages bogstaveligt, men det er vigtigt at tage barnet alvorligt og prøve at forstå, hvilke ønsker og behov, der ligger bag.

Som udgangspunkt kan det være en god idé at aftale, at søskende følges fra hjem til hjem. Når søskende bliver sammen, kan det hjælpe med at skabe tryghed for børnene i en situation præget af tab og mange forandringer. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at børns behov i en søskendeflok ikke nødvendigvis er de samme, og det er er derfor vigtigt, at I forsøger at tage hensyn til hvert enkelt barns behov, når I skal finde ud af, hvordan samværet med børnene skal fordeles.

Det lille barn har større behov for nærhed og forudsigelighed, hvor en ung i højere grad kan have behov for fleksibilitet og selvstændighed. Nogle børn kan i en periode have glæde af at have en fast eftermiddag alene med sin mor eller far, så de kommer lidt forskudt af deres søskende.

Når I skal vælge jeres samværsordning, er det vigtigt, at I forsøger at forholde jer ærligt til jeres samarbejde. Det har nemlig betydning for, hvilken ordning der er bedst for jeres barn.

Et barn, der bor lige meget eller næsten lige meget i begge hjem, har i særlig grad brug for, at I kan snakke sammen og samarbejde om at skabe en genkendelig og tryg hverdag. Det kræver, at I kan være sammen om at hjælpe barnet, fx når det skal aflevere biblioteksbøgerne eller der skal købes gave til en fødselsdag i klassen. Det belaster børn, hvis de skal være brevdue mellem forældrene – særligt hvis det skyldes, at forældrene ikke kan tale sammen.

I nogle familier kan en ordning, hvor barnet bor mere hos den ene forælder end den anden, være en måde at skabe ro og stabilitet. Hvis I har svært ved at samarbejde, kan sjældnere skift være en måde at skåne jeres barn for konflikt. Det kan også skabe ro, hvis I har et barn, der bruger meget energi på at omstille sig.

Ligesom med gummistøvlerne kan børn vokse ud af en samværsordning. Derfor er det en god idé, at I en gang imellem tager samværsordningen op til revision.

Det indebærer, at I løbende vurderer, om jeres nuværende ordning møder jeres barns behov. Det kan fx være hver 3. måned for det lille barn – og en gang om året for et større barn.

For mange familier kan det være en god idé at lave en prøveordning, hvor I tester en ordning af i en periode, og så vurderer, hvordan det fungerer for jeres barn.  Hvis I er uenige eller i tvivl om, hvad der er bedst for barnet, kan det være en god ide at drøfte det med en 3. part, som kan hjælpe med at tale om, hvilke reaktioner og behov, I hver især ser hos barnet. I kan også henvende jer til Familieretshuset og få gratis børnesagkyndig rådgivning.

Vær opmærksom på jeres barns alder, når I vælger samværsordning

Der er mange ting at tage højde for, når I skal vælge samværsordning. Ét af de forhold, der er vigtig at overveje, er jeres barns alder. I oversigten herunder kan du læse om, hvad I skal være opmærksomme på, når I vælger samværsordning med børn på forskellige alderstrin. 

Små børn har i særlig grad brug for forudsigelighed og vante rammer.

Helt små børn har brug for at have en fast base og én eller to gennemgående forældre, som tilbringer meget tid med barnet, og som kender og forstår barnets signaler. Overvej, om barnet er mest knyttet til den ene af jer eller til jer begge. Det vil være bedst for barnet at bo fast hos den forælder, det selv søger og lader sig trøste af og med tiden opbygge en lige så tryg relation til den anden forælder.

Det er naturligt for et lille barn at reagere på at blive adskilt fra sine primære omsorgspersoner, og barnet kan blive utrygt eller bange, når det skal sige farvel. Skift mellem to hjem kan derfor kræve meget energi og blive en belastning for barnet.

Helt små børn forstår ikke, at mor eller far kommer tilbage igen – eller hvornår de kommer. Og helt op til tre-årsalderen kan børn have svært ved at tro på, at forældrene kommer tilbage igen, hvis de er væk en weekend eller en uge. Det kan være meget skræmmende for barnet.

En tommelfingerregel er, at det første halve år af barnets liv, bør barnet ikke være væk fra bopælsforælderen mere end nogle få timer ad gangen. Tidsrummene kan blive lidt længere, jo ældre barnet bliver. Når I skal vurdere, om jeres barn er klar til at sove hos samværsforælderen, er det en god idé at kigge på barnets signaler:

  • Ser barnet ud til at trives i begge hjem?
  • Sover og spiser barnet begge steder?
  • Er barnet ofte i gang med at lege og udforske?
  • Kan barnet lade sig trøste af begge forældre?

Så kan det være et tegn på, at barnet trives med den nuværende ordning og måske er klar til, at I udvider ordningen med én eller flere overnatninger.

Hvis I omvendt ser tegn på, at barnet er utrygt i det ene eller begge hjem, er det vigtigt at udforske, hvad det kan handle om. Skyldes det mange forandringer i barnets liv på en gang? Er det en reaktion på, at mor eller far mangler? Skyldes det diskussioner mellem jer eller mangel på nærvær og positiv kontakt? Ofte vil man være nødt til at prøve noget af for at finde frem til, hvad det er barnet har brug for. En af de ting, man kan prøve, er at justere samværsordningen. Tegn på utryghed eller mistrivsel kan bl.a. være, at jeres barn:

  • Ikke spiser
  • Klynger sig til de voksne
  • Har svært ved at falde til ro
  • Virker trist og tilbageholdende

Det vil ofte være det mest ideelle for et lille barn at se begge sine forældre tit. Meget gerne i det hjem, det kender bedst. Det hjælper barnet til at have en tryg relation til jer begge. Det kræver dog, at I kan samarbejde om at skabe en tryg og rar atmosfære omkring barnet, hvor I begge støtter barnet i at få en god kontakt med den anden forælder.

Det skal I være opmærksomme på, når I skal vælge ordning med et lille barn:

  • En deleordning med et lille barn kræver et meget udvidet samarbejde, hvor I skal være villige til at tilbringe meget tid sammen for at skabe trygge overgange mellem hjemmene. I skal også kunne holde hinanden opdaterede med bl.a. barnets sovevaner, spisevaner og udvikling.
  • I bør først vælge en deleordning, hvor jeres barn er lige meget eller næsten lige meget hos jer begge, når jeres barn er så sprogligt udviklet, at det kan forstå forklaringer, og at mor eller far kommer tilbage igen.
  • Indstil jer på at tilbringe tid sammen: Et lille barn har brug for at se sine forældre ofte uden at skulle flytte for meget frem og tilbage. Kortere og hyppige besøg giver barnet gode muligheder for at bevare et forhold til begge forældre uden at blive utrygt og forvirret.
  • Undgå for mange flytninger og skift på en gang. Det lille barn har brug for tid til at blive tryg i nye omgivelser. Det kan være svært ikke at have sit barn hos sig, men det kan være godt for jeres barns trivsel, hvis I kan tilsidesætte egne behov til fordel for barnet – fx ved at undlade at give barnet to nye hjem på en gang.

For mange børnehavebørn vil det være godt at udvide samværet, så barnet får flere sammenhængende dage med samværsforælderen. Børn omkring fireårsalderen og derover kan generelt bedre rumme at være adskilt fra deres omsorgspersoner i lidt længere tid ad gangen, og for nogle børn – kan det være bedre at bo hos begge forældre på skift end at skulle undvære den ene af sine forældre en stor del af sin opvækst. Hvilken samværsordning der er bedst afhænger dog af barnet, relationen til forældrene, af jeres samarbejde, og hvordan barnet trives i de to hjem,

Det er vigtigt at I er opmærksomme på barnets reaktioner og justerer ordningen løbende, så den hele tiden svarer til barnets behov. Et barn på fire har det måske i en periode bedst med skift hver tredje dag, men kan pludselig få brug for færre skift og trives bedre i en 10/4 eller 7/7-ordning.

Vælger I en deleordning, hvor jeres barn er lige meget eller næsten lige meget hos jer begge, kræver det meget af jeres samarbejde. I skal være villige til at tilbringe tid sammen og tale sammen om de ting, der handler om jeres barn. En deleordning kræver også en fleksibilitet og åbenhed over for, at jeres barn kan få brug for at se den anden forælder uden for ”hans” eller ”hendes” uge.

Børnehavebarnet vil ofte kunne hjælpes til at forstå, hvor mange dage, der er til, at det skal hjem til mor eller far igen, og man vil kunne tale med barnet om det savn og andre svære følelser, der kan opstå, særligt omkring skift mellem de to hjem.

Det skal I være opmærksomme på, når I vælger samværsordning:

  • En deleordning med et lille barn kræver et udvidet samarbejde, hvor I skal være villige til at tale sammen og tilbringe tid sammen for at skabe trygge overgange og sammenhæng mellem hjemmene.
  • Vælg samværsordning ud fra, hvordan jeres barn er og har det. Kan barnet holde til at skifte mellem to hjem, eller har han eller hun mere brug for en fast base og et supplerende hjem, som det besøger i færre dage? Hvad er vigtigt for barnet i hverdagen? Hvem er barnet mest knyttet til? Er der søskende, som barnet skal have mulighed for at følges med?
  • Imødekom barnets behov for at se den anden forælder. Hvis jeres barn savner den anden forælder, kan det være en god idé at ses alle tre fx på en legeplads eller hjemme – eller aftale at man henter og tilbringer en eftermiddag sammen med barnet alene, selvom det er ”den andens uge”

Børn i denne alder kan have meget forskellige behov. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at børn i de kan være optagede af deres venskaber og liv udenfor hjemmet. Derfor er det en god idé, at I tilrettelægger jeres ordning, så jeres barn fortsat kan dyrke det, det er optaget af.

Børn i denne alder kan i højere grad end yngre børn fortælle med ord, hvordan de har det med deres samværsordning og give udtryk for egne ønsker. Det er vigtigt, at I lytter til dem.

Det skal I være opmærksomme på, når I vælger samværsordning:

  • Vælg samværsordning ud fra, hvordan jeres barn er og har det. Kan barnet holde til at skifte mellem to hjem, eller har han eller hun mere brug for en fast base og et supplerende hjem, som det besøger i færre dage? Hvad er vigtigt for barnet i hverdagen? Har barnet mulighed for at være sammen med søskende og kammerater og komme til fritidsinteresser fra begge hjem? Har barnet i særlig grad brug for tid med den ene eller anden forælder i øjeblikket?
  • Lyt til det, barnet siger om samværsordningen og hvad barnet evt. kunne ønske sig. Samtidig skal du gøre det klart for barnet, at det er noget I som forældre vil tale om, og træffe en fælles beslutning om.
  • Gør det klart for barnet, at I ikke bliver vrede eller skuffede, hvis det skal bo mest hos den anden forælder.
  • Indstil jer på at være fleksible, hvis jeres barn har brug for at se den forælder, der ikke lige er der.
  • Ordningen skal være overskuelig for barnet, så det ikke skal bruge al sin energi på at huske ting fra det ene sted til et andet eller bruge for meget tid på transport.
  • Vær opmærksom på, at børn i en skilsmissesituation ofte befinder sig i en loyalitetskonflikt og strækker sig langt for ikke at gøre en forælder ked af det. De vil ofte tilsidesætte egne ønsker og behov, så deres forældre kan have det godt.

Teenagere har ofte et stort behov for at dyrke deres venner og livet uden for familien. Unge vil også ofte gerne bestemme mere selv. Mange fravælger en deleordning, fordi de synes, at det er for besværligt. Her er det vigtigt, at I forsøger at tilsidesætte jeres egne behov for at se jeres barn, selvom det kan gøre ondt at blive valgt fra.

Indstil jer på, at en teenager har brug for mere indflydelse og større fleksibilitet i ordningen, så det er muligt at deltage i et ungdomsliv på lige fod med andre unge.

Mange teenagere bliver trætte af at skifte hjem hver uge og kan have glæde af en 10/10 eller 14/14 ordning eller en måned ad gangen hvert sted, hvis de kan undvære deres forældre i længere tid. Andre har brug for at kunne lave aftaler fra gang til gang.

Det er vigtigt, at I hjælper jeres barn med at vedligeholde en god relation til jer begge – også hvis I ikke lander på en 7/7 eller 8/6-ordning.

Det skal I være opmærksomme på, når I vælger samværsordning:

  • Tal med hinanden om, hvilken samværsordning, I tænker, vil være den bedste for jeres teenager. Hør, hvad jeres barn tænker om forslaget, og juster samværsordningen, hvis den ikke tilgodeser jeres barns ønsker og behov.
  • Tag højde for, at barnet kan opretholde et liv med skole, kammerater og fritidsaktiviteter uden at skulle brug for lang tid på transport.
  • Vælg samværsordning ud fra, hvordan jeres barn er og har det. Passer det ind i jeres teenagers liv at have to hjem, eller har han eller hun mere brug for en fast base og et supplerende hjem, som det besøger i færre dage? Hvad er vigtigt for barnet i hverdagen? Har barnet brug for at være mere hos sin mor eller far i øjeblikket? Er der søskende i det ene eller begge hjem, som barnet gerne vil være sammen med?
  • Gør det klart for barnet, at I ikke bliver vrede eller skuffede, hvis det skal bo mest hos den anden forælder. Gør det okay for barnet at bo fast i ét hjem ved at fortælle, at mange unge gerne vil undgå at skulle flytte frem og tilbage.
  • Vær opmærksom på, at børn i en skilsmissesituation ofte befinder sig i en loyalitetskonflikt og strækker sig langt for ikke at gøre en forælder ked af det. De vil ofte tilsidesætte egne ønsker og behov, så deres forældre kan have det godt.
Arm holder en flytningskasse.

Regler og samarbejde

Rådhåret dreng holder en tegning af en regnbue op mod et vindue.

Børnebidrag

En skilsmisse betyder for langt de fleste også en ændring i økonomien. Læs mere om de forskellige typer ydelser her.

Hånd holder mobil mod sløret baggrund.

når samarbejdet er svært

Ingen forældre ønsker, at skilsmissen skal belaste deres børn. Heldigvis er der meget, du som forælder kan gøre, for at konflikterne ikke rammer dit barn. Få råd til samarbejdet her.

En vej med fem huse.

Opdragelsen i to hjem

Når forældre flytter fra hinanden, bliver deres forskellige måder at opdrage og gøre tingene på ofte tydeligere. Læs mere om at skabe fælles fodslag her.

Brunhåret kvinde med solbriller går med to lyshårede drenge, den ene i barnevogn.

Den gode kommunikation

For mange forældre er det svært at få den gode kommunikation op at køre efter skilsmissen. Men den er vigtig for jeres barns trivsel. Få anbefalinger til at styrke kommunikationen her.

En tekstbobbel med tegnet for paragraf i.

Lovgivning

Der er flere regler og rettigheder at tage højde for, når I går fra hinanden. Læs mere her.