Skærme derhjemme
Skærme derhjemme
Telefoner i hverdagen
Telefoner i hverdagen
Telefoner og tablets er en del af de fleste småbørnsfamiliers liv. De gør det nemt at komme i kontakt med venner og familie, at være opdateret på de seneste nyheder eller at tjekke Aula, når noget tikker ind fra vuggestuen eller børnehaven.
Men skærmene har det også med at stjæle vores opmærksomhed og blive en tidsrøver, selvom man bare (lige) skulle tjekke mailen, vejrudsigten eller Facebook. Og det er værd at tænke over. For hvis opmærksomheden ofte bevæger sig fra dit barn til din skærm, kan det påvirke dit barns tryghed.
Derfor kan dit skærmbrug påvirke dit barn
Derfor kan dit skærmbrug påvirke dit barn
Børn har brug for at føle sig set, hørt og forstået. Og for at mærke, at deres forældre er nærværende og tilgængelige. Det er med til at gøre dit barn trygt, og det styrker dit barns selvværd og selvstændighed.
Men telefoner og andre skærme kan tage fokus, så man kan komme til at overse det, ens barn prøver at fortælle med sin krop, lyde og mimik. Og det kan skabe utryghed hos det lille barn. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan, hvornår og hvor meget du bruger digitale medier, når du er sammen med dit barn.
Sådan undgår du, at skærmen tager din opmærksomhed
Sådan undgår du, at skærmen tager din opmærksomhed
Prøv så vidt muligt at lægge din telefon væk, når du er sammen med dit barn. Det er nemlig afgørende for, at dit barn kan få en tryg relation til dig, at du ser, hører og reagerer, når dit barn med sin mimik, bevægelser og lyde giver udtryk for et behov. Telefoner og andre digitale medier kan stå i vejen for, at du opfanger og reagerer på dit barns signaler, og det kan skabe utryghed.
Smartphonen er designet til at fange og fastholde din opmærksomhed. Hjælp dig selv med at bevare nærværet og den gode kontakt med dit barn ved at undgå unødige afbrydelser. Læg evt. din telefon udenfor rækkevidde eller indstil telefonen, så den ikke forstyrrer dig og dit barn. Du kan f.eks. slå notifikationer fra, sætte telefonen lydløs eller ”forstyr ikke”, når det er tid til at lege, putte og spise.
Mange opgaver og aftaler klares på telefonen, og det kan være nødvendigt at have kontakt med andre mennesker, når man er sammen med sit barn. Hvis der er noget på telefonen, der ikke kan udskydes til dit barn sover, kan du hjælpe dit barn ved at fortælle, hvad du gør, og hvornår du f.eks. er klar til at lege igen.
Små børn vil ofte reagere, hvis deres forældres opmærksomhed er rettet mod skærmen. Nogle børn kan reagere ved at blive tavse eller gå i stå med det, de var i gang med. Andre børn vil reagere med at græde eller klynke, ved at skubbe telefonen ud af deres forældres hænder eller lignende. Det er vigtigt, at du i de situationer viser, at du ser, hører og forstår, hvorfor dit barn reagerer, som det gør. Du kan f.eks. sige: ”Du vil gerne have, jeg lægger telefonen væk, så vi kan være sammen igen. Det kan jeg godt forstå. Om et øjeblik er jeg klar.” Læg evt. en beroligende hånd på dit barn, mens du får klaret det, du skal på telefonen.
37 %
bruger mere end to timer om dagen på digitale medier, mens deres børn er vågne
4 ud af 10
bruger digitale medier, når de er på legepladsen
og under putning
8 ud af 10
vil gerne bruge mindre tid på digitale medier
Børns Vilkår har lavet en analyse af småbørnsforældres skærmbrug.
Læs analyseMere om forældrerollen
Forældrekonflikter
Konflikter er en uundgåelig del af livet som familie. Men store og gentagne konflikter mellem jer forældre skaber utryghed og påvirker børn negativt. Få vores råd til færre konflikter og til at skåne børnene, når de rammer.
Er du ramt af krise?
Når en familiekrise opstår, bliver de fleste mennesker ramt på overskuddet, bliver kede af det, frustrerede og måske også stressede. Det kan gøre det svært at være den forælder, man ønsker at være..
Mere om forældrerollen
Ønsker du personlig rådgivning?
ForældreTelefonen
Har du spørgsmål til opdragelse, trivsel, dagtilbud, forældrerollen eller andet?
På Børns Vilkårs ForældreTelefonen kan du få gratis, anonym, børnefaglig rådgivning om stort og småt, der handler om børn.
Ring 35 55 55 57