Gode relationer gennem mentalisering

Mentalisering kan hjælpe dig som voksen med at forstå både barnets og dine egne reaktioner, bl.a. når der opstår konflikter eller andre gnidninger. Den indsigt er vigtig for at skabe tryghed. Bliv klogere på begrebet, og hvordan du kan bruge det i din praksis på siden her.   

Mentalisering skaber tryghed

Mentalisering betyder, at man forstår andres handlinger som udtryk for, hvordan de har det indeni. For det, andre gør, hænger altid sammen med, hvad de samtidig føler, tænker, ønsker sig og har behov for.   

Men mentalisering stopper ikke der. Det betyder nemlig også, at man tænker over, hvordan man selv har det, og hvorfor man reagerer, som man gør i en bestemt situation. Man kalder derfor også mentalisering for evnen til at kunne se sig selv udefra og den anden indefra. På samme tid.   

I praksis handler det om at være nysgerrig på, hvad der er på spil hos børnene, når de opfører sig på en bestemt måde og samtidig overveje, hvordan man egentlig selv har det, og hvordan ens egne handlinger påvirker børnenes adfærd.  

Ofte gør man det helt uden at tænke over det. Men nogle gange kan det være nødvendigt at stoppe op og mere bevidst sætte sig i barnets sted, så man vælger den bedst mulige måde at håndtere en situation på. Det kan bl.a. være, når man er presset, eller når mange børn gerne vil have ens opmærksomhed.   

SÅDAN KAN MENTALISERING SE UD

Som eksempel kan du forestille dig et barn, der tit ’spiller politibetjent’. Til samling irettesætter barnet måske andre børn, når I taler sammen, og siger: ’Ej altså Lucca, du skal sige din livret, og ikke hvad du spiste i weekenden!”.

Umiddelbart ser man som voksen udefra måske et bedrevidende barn, der gerne vil bestemme og belære, og som måske gør andre børn og voksne irriterede. Men hvis man mentaliserer barnet og ser det indefra, ser det helt anderledes ud. Så får man måske øje på et barn, der har behov for at føle kontrol og tryghed i en situation, hvor kravene opleves som for høje og uklare, eller hvor barnet er usikkert på sin rolle og plads i fællesskabet.

Når man samtidig mentaliserer den voksne, ser man måske ude fra en voksen, som afviser barnet ved at undgå øjenkontakt og ikke giver barnet taletid. Set indefra kunne det være, fordi den voksne tænker om barnet, at det fylder på en negativ måde, og at den voksne derfor føler sig presset af, at det er svært at nå at give alle børn opmærksomhed. Så handler den voksnes reaktion på barnet om meget mere end det, barnet gør lige nu og her til samling.

SÅDAN MENTALISERER DU BARNET

Spørg dig selv, hvordan barnet mon oplevede situationen, og prøv evt. at formulere det for dig selv med de ord barnet ville bruge.

SÅDAN MENTALISERER DU DIG SELV

Forestil dig, at du står uden for dig selv og kigger på dine tanker og følelser. Spørg dig selv, hvorfor du føler, som du gør, og hvad der mon ligger bag din handling.

Når mentalisering svigter

Det er meget naturligt, at mentaliseringen kan svigte. Så mister man evnen til at kunne reagere ud fra barnets behov. Man handler i stedet automatisk og typisk lidt primitivt ved for eksempel at skælde ud. 

Det sker for alle, at mentaliseringen kan svigte. Men når det sker, er det vigtigt at reparere. Træk vejret, og find ro nok til igen at kunne forstå et barn indefra. Forklar, at det, du gjorde, vist ikke var rart, og sig eventuelt undskyld. Det viser, at du tager ansvar for at reparere den vigtige, trygge relation til barnet. 

Fem veje til at mentalisere

1. VÆR NYSGERRIG PÅ BØRNENE

Spørg jer selv og hinanden, hvad et barns adfærd mon handler om. For eksempel ’Hvad tror vi, at barnet prøver at fortælle, når det råber?’, ’Hvorfor mon barnet ødelægger andres leg?’, ’Hvad kan det handle om, når barnet altid siger nej til at være med i en aktivitet?’ eller ’Hvilke følelser er barnet mon fyldt op af, når et eller andet sker?’. I kan også tale om, hvordan I tror, at et barn oplevede en reaktion fra jer som voksne.

2. SPEJL BØRNS FØLELSER

Hjælp børn med at forstå, hvordan de føler og har det ved at sætte ord på det, I tror, der er på spil. Brug jeres stemmeleje, mimik og kropssprog til at gøre det ekstra tydeligt for barnet. Undgå lange forklaringer, for det kan børn sjældent rumme. Vis og udtryk, at I ikke selv føler det samme som barnet, så barnet ikke oplever, at det smitter jer med sine følelser. Når I spejler børns følelser, bliver de efterhånden selv bedre til at forstå og regulere deres følelser, så de kan håndtere voldsomme følelsesudbrud.

3. RYD OP, NÅR DET GÅR GALT

Stop op, når evnen til at mentalisere forsvinder. Træk vejret, og find ro nok til igen at kunne forstå et barn indefra. Forklar, at det, du gjorde, vist ikke var rart, og sig eventuelt undskyld. Det viser, at du tager ansvar for at reparere den vigtige, trygge relation til barnet. Undersøg så, hvordan barnet oplevede situationen ved at spørge eller gætte, indtil barnet føler sig set og forstået. Husk, at en uheldig reaktion aldrig kun går ud over en person. Andre børn – og voksne – blev måske også påvirkede.

4. KIG PÅ JER SELV

Spørg jer selv og kollegerne, hvilke tanker og følelser der er på spil hos jer voksne, når noget er svært. Enten i en konkret situation eller mere generelt. For eksempel ’Hvornår er det svært at imødekomme et bestemt barns behov?’, ’Hvilke børn kommer vi måske til at overse?’ eller ’Hvornår bliver vi pressede eller irriterede? Hvad sker der indeni mig? Og hvordan handler jeg så?’. Vær opmærksom på ikke at gøre barnet til problemet eller at give barnet skylden. Så holder I nemlig op med at mentalisere. Bliv i stedet klogere på følelserne, tankerne og behovene bagved barnets reaktion eller handling.

5. STØT HINANDEN, NÅR DET ER SVÆRT

Det kan være gavnligt ikke kun at tale med hinanden om det, der er svært. Snak også om situationer, hvor I er gode til at leve jer ind i, hvordan et barn har det. Og hvor I er gode til at forstå jeres egne reaktioner uden at give barnet skylden for dem. Så bliver I klogere på, hvad I gør godt.

Solbjørn – et omsorgspædagogisk redskab

Workshop om brug af hånddukker til at skabe ligeværdige samtaler med børn.

Omsorgsgrebet

Workshop, der sikrer et fælles sprog for, hvordan I som pædagogisk personale imødekommer små børns signaler med den nødvendige omsorg.  

Refleksion med afsæt i omsorgsgrebet

Fælles faglig refleksion med udgangspunkt i børns reaktionsmønstre og behov for omsorg.

Kompetenceudviklingsforløb Børns Vilkår

Kompetence-udviklingsforløb

Kompetenceudviklingsforløbet ’Små børns stemmer’ tager udgangspunkt i netop jeres forståelse af omsorg og arbejde med at skabe trygge relationer. 

Gode relationer

Læs mere om gode relationer gennem mentalisering