Skolefravær skal afhjælpes med støtte, ikke med økonomisk straf
Forfatter: Rasmus Kjeldahl, Direktør i Børns Vilkår
Man kan ikke straffe sig ud af de komplekse årsager, som fører til skolefravær – de kalder i stedet på støtte.
Når et barn ikke kommer i skole, er der altid en grund. Og vi skal interessere os meget mere for, hvad den grund er, hvis vi vil bekymrende skolefravær til livs.
I skoleåret 2019/20 havde over 61.000 børn og unge mere end 10 procent fravær. Det er et svimlende højt antal børn og unge, der af mange – ofte komplekse – årsager ikke kommer i skole.
Der er politisk fokus på at nedbringe fraværet, og det kan vi kun bakke op om, for langvarigt skolefravær har store konsekvenser for børn.
De klarer sig ofte dårligere både fagligt og socialt og risikerer at få en dårligere afgangseksamen end deres kammerater. De har også lavere sandsynlighed for at påbegynde og afslutte en ungdomsuddannelse og komme godt i gang med et arbejdsliv. Så højt skolefravær påvirker ikke kun det enkelte barn, det påvirker samfundsøkonomien i betydelig grad.
Regeringen bekæmper i dag skolefravær ved at ramme børnenes forældre på pengepungen – har et barn over 15 procent ulovligt fravær i et kvartal, ryger børnechecken. Nye tal viser, at det er sket for 222 familier i det seneste kvartal, hvilket er det højeste antal, siden den økonomiske sanktion blev indført i 2019.
Lad os sige, at nogle børn dermed presses hen i skolen. Hvad er det så for børn, der igen sidder på stolene i klasseværelset? Børn i alvorlig psykisk mistrivsel? Børn udsat for omsorgssvigt derhjemme? Børn, som har været udsat for mobning i årevis?
Økonomisk straf gør det ikke pludselig meget nemmere for et barn at møde op i skolen. Alle de dybereliggende årsager til, at barnet har det skidt med at gå i skole, er der jo stadig. Barnet har måske endda fået det endnu værre, fordi det nu også er belastet af en ansvarsfølelse for familiens økonomi.
Vi har i forbindelse med vores seneste rapport om skolefravær mødt børn, der har opholdt sig på deres værelse i op til to år i stedet for at gå i skole. Flere af børnene fortæller om en følelse af indre fysisk modstand i forbindelse med at skulle i skole – en dørtærskel, de ikke kan overskride, eller oplevelsen af at ramme en mur.
Det er hele familien, der påvirkes, når et barn udvikler skolefravær. Hos en del af børnene ser vi, at de får en ny døgnrytme, hvor de ligger vågne om natten med tanker og bekymringer og derfor har svært ved at komme op om morgenen. Nogle forældre mister deres job, fordi de må blive hjemme og drage omsorg for deres barn, som har udviklet stress og angst som følge af et langt fraværsforløb. Nogle gange bryder hele familien sammen.
Disse familier har ikke brug for at blive straffet. De har brug for hjælp. Og når et barn har over 15 procent ulovligt fravær inden for ét kvartal, har barnet ikke fået hjælp i tide.
En analyse har vist, at de børn, der har højt skolefravær i udskolingen, i mange tilfælde allerede i de mindste klasser udviste tegn på mistrivsel. Selv små ændringer i et barns fremmøde – såsom regelmæssigt at komme for sent i skole eller udeblive fra bestemte fag – kan være indledende signaler om, at et barn har det svært.
I dag varierer det fra kommune til kommune og skole til skole, hvor tidligt man opfanger et barns mistrivsel, og om man prioriterer at handle på det eller lægger ansvaret over på familien.
Ofte er der meget fokus på det enkelte barn, når vi taler mistrivsel og skolefravær, men vi ved fra børnene selv, at det ofte også handler om udfordringer i klassen – for eksempel et utrygt klassemiljø med mobning og slåskampe. Så når et barn begynder at blive væk fra skolen, er det vigtigt at reagere hurtigt og undersøge til bunds, hvad der ligger bag.
På nuværende tidspunkt har fraværsbekendtgørelsen ingen præcise retningslinjer for, hvilke forpligtelser og hvilket ansvar der påhviler skolen over for familier og børn med begyndende skolefravær. Skolelederen skal alene orientere forældrene om konsekvenserne.
Derfor er det også afgørende, at alle skoler får retningslinjer, som gør det soleklart, hvad der skal sættes i værk, hvornår det skal ske, og hvem der har ansvaret.
I det forestående kommunalvalg burde det være en politisk vindersag at gå forrest og kæmpe for, at man på alle kommunens skoler ved, hvordan man skal håndtere fravær, og har de fornødne redskaber og ressourcer til det.
I 2022 forventes en evaluering af, om de økonomiske sanktioner grundet for højt skolefravær virker. Vi får også en afdækning af, hvordan skoler, forældre og elever oplever de nye regler for ulovligt fravær. Jeg ser frem til at læse evalueringen, som er blevet udskudt flere gange.
Men selv om det mod min forventning skulle vise sig, at de økonomiske sanktioner har givet færre tomme stole i klasseværelserne, vil det være forkert at tro, at vi med straf har løst problemet. For man kan ikke straffe sig ud af de komplekse årsager, som fører til skolefravær – de kalder i stedet på støtte.
Debatindlægget blev bragt i Politiken lørdag d. 4. september.
