Du spiller som forælder en vigtig rolle, hvis dit barn begynder ikke at have lyst til at komme i skole. Forældre kan hjælpe barnet ved at være lyttende, nysgerrige og åbne overfor barnets perspektiv på, hvorfor det er svært at komme i skole. Det er også vigtigt, at du som forælder ved, hvor du kan søge hjælp, hvis dit barn ikke kommer i skole.

Hvad kan du gøre som forælder?

Det er vigtigt, at alle voksne omkring barnet er opmærksomme på barnets tryghed og tillid til, at de voksne kan hjælpe. Hvis samarbejdet med skole eller kommune bliver svært, kan det være frustrerende og hårdt at være forælder. Netop i den situation betyder det meget for barnet, at I forældre bevarer roen overfor jeres barn. Barnet har ret til at blive involveret i vigtige beslutninger i sit liv, men barnet har ikke brug for at blive involveret i en konflikt imellem de voksne. Barnet har således brug for, at forældrene er opmærksomme på kun at inddrage barnet i dét, som barnet kan være med til at tage stilling til.

Det er afgørende at inddrage barnet, når det handler om barnets trivsel og skolegang, da barnet er eksperten på sit eget liv. Barnet ved bedst, hvad der opleves rart og ubehageligt både i skolen, hjemme og i fritiden, som kan påvirke barnets trivsel og skolegang. Den ekspertviden skal sættes i spil. Ifølge Børnekonventionen har barnet ret til at blive inddraget i vigtige forhold, der vedrører barnets liv. Barnets perspektiv er derfor afgørende for, at vi kan lykkes med at hjælpe et barn med skolefravær.

Barnet kan have svært ved at kunne forklare hvorfor, han eller hun ikke kommer i skole. Derfor er det vigtigt at spørge helt konkret ind til oplevelserne i skolen. F.eks. hvilke timer er rarest at være i og hvilke frikvarterer kan barnet bedst lide og hvorfor. Hvilke børn kan barnet lide at være sammen med, hvilke aktiviteter kan barnet godt lide at lave. Men spørg også til, når det bliver svært og hvilke tanker, følelser og handlinger der så kommer. Tal med barnet om, hvordan det plejer at overkomme, når noget er svært. Samarbejd med barnet om at få idéer til hvad barn, forældre og skole kan gøre.

Voksne kan med fordel være nysgerrige på barnets fortællinger og på barnets gode grund. Der er altid en god grund til, at barnet ikke har lyst til at komme i skole, eller måske slet ikke går i skole for tiden. Hvis vi interesserer os for barnets gode grund, så vil vi også kunne finde ud af, hvad der er svært for barnet og kunne støtte barnet i at komme mere tilbage til skole.

Så vær opmærksom på følgende:

  • Inddrag barnet
  • Gør spørgsmålene konkrete
  • Led efter barnets gode grund
  • Find løsninger sammen

Klassens team

Klassens lærere og pædagoger har ansvar for dit barns trivsel og læring i skolen. Det kan derfor være en god idé at aftale et møde med dem, hvis dit barn ikke trives.

Undgå, at tage en svær snak i ‘garderoben’ ved aflevering eller afhentning af barnet, men kontakt i stedet læreren, uden at barnet lytter med.

Klassens team kender barnet og kan hjælpe med at få vendt barnets mistrivsel og støtte op om, at barnet kommer i skole igen.

Forældrene kan tale med barnet og enten tage barnets perspektiv med til mødet eller aftale med klassens team, at barnet deltager – og på hvilke præmisser. Det kan fx være at mødet skal være kortere, da barnet ikke kan koncentrere sig lige så længe som de voksne. På mødet er det vigtigt, sammen at være nysgerrige på, hvad der kan være på spil for barnet – både hjemme, i skolen og i fritiden. Sammen kan der lægges en plan for, hvad der kunne være hjælpsomt for barnet, at alle parter gør mere af eller gør anderledes.

Det er vigtigt, at der følges op på de tiltag, som aftales mellem skolen og hjemmet, for at samle op på om de virker eller skal tilrettes.

Hvis barnet ikke deltager på mødet og skal have aftaler formidlet, kan det være en god idé, at skole og forældre fortæller barnet om det på én gang. Det har betydning for barnet, at de vigtige voksne i barnets liv fremstår samstemte, det gør det nemmere for barnet at navigere i.

Klassens team kan desuden hjælpe med at sørge for, at et barn med skolefravær løbende hører fra både lærere og klassekammerater. Det har stor betydning for et barn med skolefravær at mærke, at han eller hun er savnet samt fortsat at blive inviteret til sociale arrangementer.

Klassens forældre

Barnets skolefravær bør forstås som barnets meningsfulde reaktion på noget, der opleves uoverkommeligt eller føles svært i skolen, hjemmet eller fritiden. En vigtig parameter er derfor barnets oplevelse af klassefællesskab og tryghed i skolen. Her hjælper det med en fælles forældreindsats, da hele klassens forældre spiller en stor rolle i at støtte op om at skabe rammerne om en forbedret klassekultur og et sundt fællesskab i klassen. Hvis der er brug for at tale om problemer i klassen, så er det vigtigt at forældrene fokuserer på problemet, når de taler med hinanden, og undgår at placere skyld på sit eget barn, andre børn, forældre eller skolen.

Du kan selv tage kontakt til klassen forældre eller bede skolen om hjælp til at få talt sammen i forældregruppen – foreslå evt. et ekstraordinært forældremøde. Alternativt har mange skoler “kontakt-forældre” for hver klasse.

Selvom barnet måske har svært ved at sætte ord på baggrunden for sit skolefravær andet end, f.eks. at der er meget larm i klassen, så kan forældrene og resten af klassens forældre sammen være nysgerrige på trivslen i klassen. Forældregruppen kan drøfte, hvad man som forældre kan gøre for at bidrage til en bedre trivsel for alle børn i klassen.

Skolens ledelse

Barnets klasseteam og skolens ledelse er dem, der har ansvar for barnets trivsel og læring i skolen. Hvis de indsatser, som sættes i værk i samarbejde med klassens team, ikke har nogen effekt, kan forældre kontakte skolens ledelse.

Kontaktoplysningerne står på skolens hjemmeside. Forældrene kan kontakte skolens ledelse og f.eks. forklare, at de gerne vil samarbejde med skolelederen om at få vendt barnets trivsel.

Det er skolens ledelse, der har overblik og beslutningskompetence over skolens resurser. Skoleledelsen kan f.eks. vurdere, om der generelt skal arbejdes på trivslen i klassen eller sættes andre tiltag i gang.

I nogle kommuner findes lokale projekter, målrettet børn med skolefravær. Forældrene kan spørge skolens ledelse, hvad der findes af muligheder i deres kommune.

Skolens resursepersoner

Forældrene kan kontakte skolens ledelse om, hvilke resursepersoner der er på skolen og om der er mulighed for at få hjælp til netop deres barn eller klasse. Forældrene kan ikke gå direkte til resursepersonerne, da det er skolelederens beslutning, hvilke samarbejder skolens resursepersoner skal deltage i.

Skolen har forskellige resursepersoner, der kan hjælpe, når et barn mistrives og har skolefravær. Det kan f.eks. være AKT-lærer (Adfærd, Kontakt og Trivsel), resursepædagog mm. Det kan også være faglige resursepersoner, hvis barnet har faglige udfordringer. Skolens ledelse kan fortælle mere om resurserne og muligheden for hjælp på barnets skole.

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR) er en kommunal instans, der hjælper dagtilbud, skoler, børn og forældre med at skabe gode rammer for barnets trivsel, udvikling og læring.

PPR er indrettet lidt forskelligt i alle landets kommuner og har forskellige tilbud. De har dog alle det til fælles, at både skolens ledelse og forældrene er velkomne til at kontakte PPR og bede om hjælp, hvis et barn mistrives. Forældrene kan ringe til PPR og spørge om, hvordan de kan hjælpe dem og deres barn og hvad der findes af tilbud i netop deres kommune. Kontaktoplysningerne på PPR står på kommunens hjemmeside.

I alle landets Pædagogisk-Psykologiske Rådgivninger kan forældrene få rådgivning om, hvordan forældrene kan støtte deres barns trivsel. Det kan godt være anonymt, hvis man ønsker det.

En medarbejder fra PPR kan også mødes med barnet, forældrene og skolen, og tale om, hvordan der kan skabes så gode rammer som muligt for barnets trivsel både i skolen, hjemme og i fritiden.

Skolen eller forældrene kan også kontakte PPR, hvis de vurderer, at der er behov for at finde ud af, om barnet kunne have behov for såkaldt specialpædagogisk bistand. Det afdækkes ved, at en medarbejder fra PPR (oftest en psykolog) laver Pædagogisk-Psykologisk Vurdering (PPV). Her undersøges og vurderes hvordan barnet trives og udvikler sig og om barnet har behov for specialpædagogisk bistand. Hvis PPV’en peger på behov for specialpædagogisk bistand, så er det enten skolens ledelse, der vurderer hvilke resurser i skolen, barnet skal tilbydes eller kommunens visitationsudvalg der vurderer, hvilket evt. andet skoletilbud, barnet skal tilbydes.

PPR kan desuden henvise til Børne- og Ungdomspsykiatrien, hvis barnets forældre ønsker det og PPR-psykologen vurderer, at der er behov for at afdække, om barnet kunne have en psykisk lidelse.

Egen læge

Både børn og voksne kan få fysiske symptomer som ondt i maven, hjertebanken, hovedpine og lignende, hvis de mistrives. Forældrene bør derfor konsultere egen læge for at afdække om barnets symptomer handler om fysisk sygdom.

  • Hvis der er tale om fysiske symptomer, som skal undersøges nærmere, kan lægen henvise til yderligere udredning.
  • Hvis lægen peger på, at der ikke er tale om fysisk sygdom, men at det nærmere handler om stress eller mistrivsel, så er næste skridt, at forældrene og barnet taler med skolen og evt. PPR eller sundhedsplejen.
  • Hvis barnet udviser svære symptomer på psykisk sygdom, kan lægen efter aftale med forældrene henvise til yderligere udredning i Børne- og Ungdomspsykiatrien.

Socialforvaltningen

Hvis et barn mistrives og har (begyndende) skolefravær, så kan barnet eller familien ringe til kommunens socialforvaltning og høre mere om, hvilke muligheder de har for at få hjælp. Kontaktoplysningerne står på kommunens hjemmeside. Det kan hedde noget forskelligt afhængig af hvilken kommune, man bor i. Det kan f.eks. hedde Børne- og Familieafdelingen.

I nogle kommuner er der en skolesocialrådgiver tilknyttet barnets skole. Det kan være en god idé at kontakte den skolesocialrådgiver. Det vil ofte stå på skolens intranet hvilke resursepersoner, der er tilknyttet skolen samt kontaktoplysninger herpå.

Socialforvaltningen kan fortælle hvilke tilbud, der er i netop dén kommune. Det er en sagsbehandler, der vurderer hvad familien kunne have behov for, og på den baggrund kan familien blive henvist til et tilbud. I socialforvaltningen kaldes det at visitere til en foranstaltning. Det kan f.eks. være et gruppetilbud til børn med angst. Det kan f.eks. også være familiebehandling eller en kontaktperson til barnet.

Børnefaglig undersøgelse
Før sagsbehandleren kan visitere til en foranstaltning, skal sagsbehandleren gennemføre en Børnefaglig Undersøgelse jf. § 50 i Serviceloven, før det kan besluttes, om der skal iværksættes foranstaltninger. I helt særlige tilfælde, kan kommunen bevilge hjælp sideløbende med undersøgelsen. Sagsbehandleren har op til 4 måneder til at udfærdige den Børnefaglige Undersøgelse.

Sundhedsplejen
Forældre kan henvende sig til sundhedsplejen. Sundhedsplejen kan være et godt valg, fordi de er en del af almentilbuddet og på den måde ofte er til stede på skolen. Sundhedsplejen følger barnet i hele skoleforløbet og ser alle børn. Det giver en mulighed for at følge et barn over tid og også at få et samlet indtryk af en klasses trivsel. Sundhedsplejen er i nogle kommuner med til faste møder med skolens ledelse og resursepersoner og har dermed et godt kendskab til, hvordan barnet og familien bedst får hjælp på skolen og i kommunen.

Åben Anonym rådgivning 
Alle kommuner har en åben anonym rådgivning, hvor forældre kan henvende sig. Her skrives ikke journal, så dét, der tales om, bliver ikke gemt. Dog har rådgiveren i den åbne anonyme rådgivning skærpet underretningspligt. Det betyder at, hvis vedkommende bliver bekendt med barnets navn og bliver bekymret for barnets udvikling og trivsel, så har vedkommende pligt til at lave en underretning. I den åbne anonyme rådgivning kender de opbygningen af kommunens instanser og den gode vej til at få hjælp i netop dén kommune, som familien bor i.

Børne- og Ungdomspsykiatrien

Hvis barnets forældre ønsker det og PPR-psykologen vurderer, at der er behov for at afdække, om barnet kunne have en psykisk lidelse, så kan PPR-psykologen henvise til Børne- og Ungdomspsykiatrien. Det er PPR-psykologens vurdering, der er afgørende for, om der laves en henvisning til Børne- og Ungdomspsykiatrien. I nogle tilfælde kan egen læge også henvise. Forældrene kan kontakte PPR eller egen læge for at høre nærmere om muligheden for henvisning.

Hvis du som forælder oplever, at dit barn har det så dårligt psykisk, at barnet er til fare for sig selv eller andre, kan du kontakte psykiatrisk skadestue døgnet rundt.

Mere om skolefravær

Få vores nyhedsbrev

Nyhedsbrevet er til dig, som gerne vil vide mere om, hvordan vi sammen kan gøre det bedre for børn og unge i Danmark. Her får du fx gode råd til at forebygge mobning og svigt, gøre skilsmissen lettere og lære dine børn at navigere i en digital verden.

  • Børns Vilkår passer godt på dine personoplysninger, og vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med den gældende databeskyttelsesforordning og databeskyttelseslov. Du kan læse mere om vores databehandling og dine rettigheder i vores privatlivspolitik
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.