Forstå Online spil

I såkaldte co-op spil er spillerne på samme hold og arbejder sammen mod et fælles mål. Minecraft er et eksempel på et populært spil, der ofte spilles sammen uden modstandere.

I holdspil opdeles spillerne i to eller flere hold, der spiller mod hinanden. Typisk kan man vælge om man vil spille sammen med nogen, man selv vælger, fx klassekammerater, eller med tilfældige personer fra nettet. Et eksempel på et holdspil er Counter-Strike, hvor to hold prøver at vinde over modstanderne.

I nogle spil er man alene mod mange andre spillere. Det kan foregå på mange forskellige måder, men en af de mest populære undergenrer er ’battle royal’-spil, hvor alle kæmper mod hinanden og forsøger at være den sidste tilbage, når alle andre er slået ud. Det mest populære eksempel er Fortnite, der både kan spilles alene og i hold.

Når man spiller sammen med andre, kan der opstå situationer, hvor følelser kan komme i klemme – både med venner og med fremmede. I et holdspil kan én spiller fx komme til at lave en fejl, der forårsager, at hele holdet taber, hvilket nemt kan lede til en ophedet situation.

I nogle spil er der kun plads til et bestemt antal personer, der kan spille sammen ad gangen. Det kan resultere i at nogen fra fx klassen eller vennegruppen bliver udelukket. Det kan give gnidninger og også danne udgangspunkt for mere systematisk udelukkelse eller mobning.

Allerede når dit barn starter med at online-game, er det derfor en god idé at lave aftaler med de andre forældre, fx i klassen om, hvordan I sikrer at gaming ikke danner grundlag for at nogen holdes udenfor.

Man kan fx lave aftaler om, at alle må være med, men at man skiftes til at spille, mens nogen sidder over, men er med i voice chatten imens.

De fleste onlinespil har en chatfunktion og/eller voice chat, hvor spillerne kan snakke med hinanden. Mange spil kræver samarbejde og i de tilfælde er chatten ofte vigtig for at få succes. At kommunikere med de andre spillere kan lede til udvikling af dit barns sprog og samarbejdsevner samt nye sociale relationer. Som alle andre steder, hvor dit barn kommunikerer med andre mennesker, kan der også opstå ubehagelige oplevelser ifm. online spil. Derfor er det en god idé løbende at være opmærksom på, hvem dit barn spiller med, og hvordan tonen er, når de kommunikerer online.

Forskellige spil har desuden forskellig kultur for, hvordan man kommunikerer med hinanden, og derfor kan det også være en god idé at spørge dit barn ind til, hvilken platform det kommunikerer på.

Ud over at mange spil har deres egen chatfunktion, benytter mange spillere platformen Discord til at tale med hinanden i lukkede grupper, mens de spiller sammen. En lukket gruppe kan give mulighed for, at dit barn kan kommunikere i et trygt rum, hvor det kender alle de andre deltagere. Samtidig kræver det en invitation at være med, og det er derfor vigtigt at holde øje med om, der er nogen der holdes udenfor gruppen.

I mange spil med indbygget chatfunktion, foregår der en løbende moderation af, hvad der bliver skrevet. Det er oftest automatiserede chatfiltre eller AI, der modererer og som uddeler chatrestriktioner til spillere, der taler særligt grimt. Nogle spil har også systemer, hvor spillere kan rapportere hinanden, som derefter kan undersøges af enten et automatisk system eller af mennesker bag spillet. Hvis dit barn primært kommunikerer mundtligt på Discord eller en anden ekstern platform, er der ikke samme moderation.

Hvis dit barn deltager i chatten med andre spillere, som det ikke kender, kan det være en god idé at spørge ind til, hvordan tonen er i spillet og tale om, hvad I kan gøre, hvis barnet oplever ubehagelige situationer i chatten. I kan fx tale om, hvordan dit barn skal reagere, hvis nogen skriver noget grimt eller aftale, at det skal komme til dig, hvis det sker. I nogle tilfælde kan det også være, at det er hensigtsmæssigt at slå chatten helt fra, hvis der er en særlig ubehagelig kultur i et spil, eller hvis det ikke er nødvendigt med kommunikation med andre spillere for at være med. Vær dog opmærksom på, at det kan hæmme dit barns mulighed for at samarbejde med andre spillere, og at dit barn i de fleste spil vil kunne slå chatten til igen selv. Derfor er det en god idé at lave aftaler sammen med dit barn om, hvor/om det chatter og at inddrage barnets egne oplevelser og ønsker.

Når du laver aftaler med dit barn om, hvor meget eller hvor længe barnet må spille, er det en god idé at tage udgangspunkt i, hvad barnet skal spille, om det er sammen med andre, og hvad deres interne aftaler er.

I nogle tilfælde kan det også give mening at lave aftaler på baggrund af andet end tid. Hvis en vennegruppe f.eks. alle sammen ønsker at spille et spil, der tager 40 minutter og dit barn må spille i en time, kan det være bedre at aftale, at barnet må være med i ét eller to spil. Mange børn oplever forældre, der ’hiver stikket ud’ eller lignende midt i et spil, fordi tiden er løbet ud. Vær opmærksom på, at hvis dit barn spiller sammen med andre, kan det ødelægge spillet for hele holdet, hvis dit barn pludselig må gå uden varsel. Forestil dig en fodboldkamp, hvor det ene hold er en spiller i undertal.

Særligt med mindre børn kan du med fordel lave aftaler om spilletid sammen med de andre forældre i klassen. Det gør det nemmere både for børnene og forældrene at sætte og overholde rammerne.

For mange børn og unge er gaming en form for socialt medie. Her kan de mødes med klassekammerater og venner og opbygge nye bekendtskaber, mens de spiller og snakker sammen. Det er dog ikke alle, der bruger spil på den måde. Undersøgelser fra Børns Vilkår viser, at drenge oftere bruger gaming til at være i kontakt med venner, end piger gør. I stedet spiller mange piger spil alene og bruger andre sociale medier til at være i kontakt med hinanden[TN1] .

Det er dog ikke nødvendigvis fordi, piger ikke har interesse i onlinespil, men desværre ofte fordi de ikke altid føler sig velkomne. Online spil kan til tider have en hård tone og mange piger oplever kønsdiskriminerende sprog, sexisme og nedladende adfærd i online spil. Derfor er det en god idé at tage en snak med dit barn – og evt. med andre forældre i jeres omgangskreds eller i klassen – om kønsforskelle i gaming. Du kan fx spørge:

• Hvordan bliver piger typisk set i det spil, du spiller mest? Er det i orden?
• Hvor mange piger er der ift. drenge? Hvorfor tror du, det er sådan?

Langt de fleste spil har vejledende aldersgrænser eller såkaldte PEGI-ratings. Du kan typisk se ratingen der, hvor du køber spillet og ellers kan de findes på pegi.info. Aldersgrænsen baseres dog på mange forskellige faktorer og tager ikke højde for, at børn er forskellige. I nogle spil kan brugerne desuden selv lave indhold, der ikke altid bliver taget med i overvejelserne.

Spil har forskellige forretningsmodeller. Nogle spil koster et engangsbeløb, mens andre er gratis. De gratis spil tjener penge på deres spillere på anden vis. Det kan fx være ved at indsamle og videresælge data om spillerne eller ved at vise reklamer løbende. Mange af de større onlinespil tjener penge gennem mikrotransaktioner inde i spillet, hvor brugerne har mulighed for at købe virtuelle genstande. Det kan fx være skins, der får barnets karakter i et givent spil til at se anderledes ud eller få nye egenskaber, eller loot boxes (en slags virtuel lykkepose), der indeholder tilfældige genstande.

Der er meget status og mode i disse genstande, og der findes både sjældne og meget værdifulde genstande i mange online spil. Et skin kan godt koste flere hundrede kroner. Det kan virke skørt for mange voksne, at nogen vil bruge penge på fx at pynte deres karakterer i et spil, men for børnene kan det betyde lige så meget som fx at have det rigtige tøj på i skole. Vær opmærksom på, at der – ligesom med tøj og andre materielle produkter – kan opstå et pres blandt fx klassekammerater eller medspillere om at købe de rigtige skins.

Det er vigtigt, at du anerkender den betydning, som fx skins har for dit barn, men du kan også hjælpe dit barn med at forholde sig kritisk til de forretningsmodeller og kommercielle interesser, som findes i spil. Det kan du gøre ved at stille spørgsmål som:
– Hvorfor tror du, der findes loot boxes i spil?
– Hvorfor tror du, det koster penge at ændre udseende i spillet?
– Hvem har bestemt, at nogle genstande i spillet er sjældne
– Hvem tror du, tjener penge på de her ting i spillet?

Hvis du betaler for noget i dit barns spil, skal du være opmærksom på ikke at gemme dit betalingskort så dit barn – bevidst eller ubevidst – kan foretage køb inde i spillet uden, at du ved det.