Hvordan finder I den bedste samværsordning?

Små børn har i særlig grad brug for forudsigelighed og vante rammer.

Helt små børn har brug for at have en fast base og én eller to gennemgående forældre, som tilbringer meget tid med barnet, og som kender og forstår barnets signaler. Overvej, om barnet er mest knyttet til den ene af jer eller til jer begge. Det vil være bedst for barnet at bo fast hos den forælder, det selv søger og lader sig trøste af og med tiden opbygge en lige så tryg relation til den anden forælder.

Det er naturligt for et lille barn at reagere på at blive adskilt fra sine primære omsorgspersoner, og barnet kan blive utrygt eller bange, når det skal sige farvel. Skift mellem to hjem kan derfor kræve meget energi og blive en belastning for barnet.

Helt små børn forstår ikke, at mor eller far kommer tilbage igen – eller hvornår de kommer. Og helt op til tre-årsalderen kan børn have svært ved at tro på, at forældrene kommer tilbage igen, hvis de er væk en weekend eller en uge. Det kan være meget skræmmende for barnet.

En tommelfingerregel er, at det første halve år af barnets liv, bør barnet ikke være væk fra bopælsforælderen mere end nogle få timer ad gangen. Tidsrummene kan blive lidt længere, jo ældre barnet bliver. Når I skal vurdere, om jeres barn er klar til at sove hos samværsforælderen, er det en god idé at kigge på barnets signaler:

• Ser barnet ud til at trives i begge hjem?
• Sover og spiser barnet begge steder?
• Er barnet ofte i gang med at lege og udforske?
• Kan barnet lade sig trøste af begge forældre?

Så kan det være et tegn på, at barnet trives med den nuværende ordning og måske er klar til, at I udvider ordningen med én eller flere overnatninger.

Hvis I omvendt ser tegn på, at barnet er utrygt i det ene eller begge hjem, er det vigtigt at udforske, hvad det kan handle om. Skyldes det mange forandringer i barnets liv på en gang? Er det en reaktion på, at mor eller far mangler? Skyldes det diskussioner mellem jer eller mangel på nærvær og positiv kontakt? Ofte vil man være nødt til at prøve noget af for at finde frem til, hvad det er barnet har brug for. En af de ting, man kan prøve, er at justere samværsordningen. Tegn på utryghed eller mistrivsel kan bl.a. være, at jeres barn:

• Ikke spiser
• Klynger sig til de voksne
• Har svært ved at falde til ro
• Virker trist og tilbageholdende

Det vil ofte være det mest ideelle for et lille barn at se begge sine forældre tit. Meget gerne i det hjem, det kender bedst. Det hjælper barnet til at have en tryg relation til jer begge. Det kræver dog, at I kan samarbejde om at skabe en tryg og rar atmosfære omkring barnet, hvor I begge støtter barnet i at få en god kontakt med den anden forælder.

Det skal I være opmærksomme på, når I skal vælge ordning med et lille barn:

• En deleordning med et lille barn kræver et meget udvidet samarbejde, hvor I skal være villige til at tilbringe meget tid sammen for at skabe trygge overgange mellem hjemmene. I skal også kunne holde hinanden opdaterede med bl.a. barnets sovevaner, spisevaner og udvikling.
• I bør først vælge en deleordning, hvor jeres barn er lige meget eller næsten lige meget hos jer begge, når jeres barn er så sprogligt udviklet, at det kan forstå forklaringer, og at mor eller far kommer tilbage igen.
• Indstil jer på at tilbringe tid sammen: Et lille barn har brug for at se sine forældre ofte uden at skulle flytte for meget frem og tilbage. Kortere og hyppige besøg giver barnet gode muligheder for at bevare et forhold til begge forældre uden at blive utrygt og forvirret.
• Undgå for mange flytninger og skift på en gang. Det lille barn har brug for tid til at blive tryg i nye omgivelser. Det kan være svært ikke at have sit barn hos sig, men det kan være godt for jeres barns trivsel, hvis I kan tilsidesætte egne behov til fordel for barnet – fx ved at undlade at give barnet to nye hjem på en gang.

For mange børnehavebørn vil det være godt at udvide samværet, så barnet får flere sammenhængende dage med samværsforælderen. Børn omkring fireårsalderen og derover kan generelt bedre rumme at være adskilt fra deres omsorgspersoner i lidt længere tid ad gangen, og for nogle børn – kan det være bedre at bo hos begge forældre på skift end at skulle undvære den ene af sine forældre en stor del af sin opvækst. Hvilken samværsordning der er bedst afhænger dog af barnet, relationen til forældrene, af jeres samarbejde, og hvordan barnet trives i de to hjem,

Det er vigtigt at I er opmærksomme på barnets reaktioner og justerer ordningen løbende, så den hele tiden svarer til barnets behov. Et barn på fire har det måske i en periode bedst med skift hver tredje dag, men kan pludselig få brug for færre skift og trives bedre i en 10/4 eller 7/7-ordning.

Vælger I en deleordning, hvor jeres barn er lige meget eller næsten lige meget hos jer begge, kræver det meget af jeres samarbejde. I skal være villige til at tilbringe tid sammen og tale sammen om de ting, der handler om jeres barn. En deleordning kræver også en fleksibilitet og åbenhed over for, at jeres barn kan få brug for at se den anden forælder uden for ”hans” eller ”hendes” uge.

Børnehavebarnet vil ofte kunne hjælpes til at forstå, hvor mange dage, der er til, at det skal hjem til mor eller far igen, og man vil kunne tale med barnet om det savn og andre svære følelser, der kan opstå, særligt omkring skift mellem de to hjem.

Det skal I være opmærksomme på, når I vælger samværsordning:

• En deleordning med et lille barn kræver et udvidet samarbejde, hvor I skal være villige til at tale sammen og tilbringe tid sammen for at skabe trygge overgange og sammenhæng mellem hjemmene.
• Vælg samværsordning ud fra, hvordan jeres barn er og har det. Kan barnet holde til at skifte mellem to hjem, eller har han eller hun mere brug for en fast base og et supplerende hjem, som det besøger i færre dage? Hvad er vigtigt for barnet i hverdagen? Hvem er barnet mest knyttet til? Er der søskende, som barnet skal have mulighed for at følges med?
• Imødekom barnets behov for at se den anden forælder. Hvis jeres barn savner den anden forælder, kan det være en god idé at ses alle tre fx på en legeplads eller hjemme – eller aftale at man henter og tilbringer en eftermiddag sammen med barnet alene, selvom det er ”den andens uge”

Børn i denne alder kan have meget forskellige behov. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at børn i de kan være optagede af deres venskaber og liv udenfor hjemmet. Derfor er det en god idé, at I tilrettelægger jeres ordning, så jeres barn fortsat kan dyrke det, det er optaget af.

Børn i denne alder kan i højere grad end yngre børn fortælle med ord, hvordan de har det med deres samværsordning og give udtryk for egne ønsker. Det er vigtigt, at I lytter til dem.

Det skal I være opmærksomme på, når I vælger samværsordning:

• Vælg samværsordning ud fra, hvordan jeres barn er og har det. Kan barnet holde til at skifte mellem to hjem, eller har han eller hun mere brug for en fast base og et supplerende hjem, som det besøger i færre dage? Hvad er vigtigt for barnet i hverdagen? Har barnet mulighed for at være sammen med søskende og kammerater og komme til fritidsinteresser fra begge hjem? Har barnet i særlig grad brug for tid med den ene eller anden forælder i øjeblikket?
• Lyt til det, barnet siger om samværsordningen og hvad barnet evt. kunne ønske sig. Samtidig skal du gøre det klart for barnet, at det er noget I som forældre vil tale om, og træffe en fælles beslutning om.
• Gør det klart for barnet, at I ikke bliver vrede eller skuffede, hvis det skal bo mest hos den anden forælder.
• Indstil jer på at være fleksible, hvis jeres barn har brug for at se den forælder, der ikke lige er der.
• Ordningen skal være overskuelig for barnet, så det ikke skal bruge al sin energi på at huske ting fra det ene sted til et andet eller bruge for meget tid på transport.
• Vær opmærksom på, at børn i en skilsmissesituation ofte befinder sig i en loyalitetskonflikt og strækker sig langt for ikke at gøre en forælder ked af det. De vil ofte tilsidesætte egne ønsker og behov, så deres forældre kan have det godt.

Teenagere har ofte et stort behov for at dyrke deres venner og livet uden for familien. Unge vil også ofte gerne bestemme mere selv. Mange fravælger en deleordning, fordi de synes, at det er for besværligt. Her er det vigtigt, at I forsøger at tilsidesætte jeres egne behov for at se jeres barn, selvom det kan gøre ondt at blive valgt fra.

Indstil jer på, at en teenager har brug for mere indflydelse og større fleksibilitet i ordningen, så det er muligt at deltage i et ungdomsliv på lige fod med andre unge.

Mange teenagere bliver trætte af at skifte hjem hver uge og kan have glæde af en 10/10 eller 14/14 ordning eller en måned ad gangen hvert sted, hvis de kan undvære deres forældre i længere tid. Andre har brug for at kunne lave aftaler fra gang til gang.

Det er vigtigt, at I hjælper jeres barn med at vedligeholde en god relation til jer begge – også hvis I ikke lander på en 7/7 eller 8/6-ordning.

Det skal I være opmærksomme på, når I vælger samværsordning:

• Tal med hinanden om, hvilken samværsordning, I tænker, vil være den bedste for jeres teenager. Hør, hvad jeres barn tænker om forslaget, og juster samværsordningen, hvis den ikke tilgodeser jeres barns ønsker og behov.
• Tag højde for, at barnet kan opretholde et liv med skole, kammerater og fritidsaktiviteter uden at skulle brug for lang tid på transport.
• Vælg samværsordning ud fra, hvordan jeres barn er og har det. Passer det ind i jeres teenagers liv at have to hjem, eller har han eller hun mere brug for en fast base og et supplerende hjem, som det besøger i færre dage? Hvad er vigtigt for barnet i hverdagen? Har barnet brug for at være mere hos sin mor eller far i øjeblikket? Er der søskende i det ene eller begge hjem, som barnet gerne vil være sammen med?
• Gør det klart for barnet, at I ikke bliver vrede eller skuffede, hvis det skal bo mest hos den anden forælder. Gør det okay for barnet at bo fast i ét hjem ved at fortælle, at mange unge gerne vil undgå at skulle flytte frem og tilbage.
• Vær opmærksom på, at børn i en skilsmissesituation ofte befinder sig i en loyalitetskonflikt og strækker sig langt for ikke at gøre en forælder ked af det. De vil ofte tilsidesætte egne ønsker og behov, så deres forældre kan have det godt.