Alle børn og familier er forskellige, og børns behov varierer i forhold til deres alder. Det er derfor umuligt at pege på én rigtig løsning, når det gælder, hvor meget barnet skal være sammen med den ene og den anden forælder.
Er et barn mest knyttet til den ene forælder, er det mest naturligt, at barnet tilbringer hovedparten af sin tid sammen med denne forælder. Men ofte er barnet knyttet lige meget til begge forældre. Derfor må I som forældre sammen forsøge at afveje en lang række faktorer, når I skal lægge jer fast på samværet.
Det allervigtigste er, at I som forældre husker, at afgørelsen aldrig må bygge på, hvad der er mest retfærdigt over for jer, eller på om det er synd for den ene eller begge af jer. Afgørelsen skal træffes ud fra, hvad I tror, er bedst for barnet.
Min mor og far har lige fortalt mig, at de skal skilles. De siger, jeg selv må bestemme, hvor jeg vil bo. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, for jeg vil ikke gøre dem kede af det. Helt ærligt vil jeg helst bo hos min far, men min mor græder hele tiden, fordi det er min far, der vil skilles. Så det er mest synd for hende. Derfor tror jeg, jeg vil sige, at jeg helst vil bo hos min mor.Dreng, 12 år
Børn i en skilsmissesituation kan nemt befinde sig i en loyalitetskonflikt og strækker sig langt for ikke at gøre en forælder ked af det.
Det er jer som forældre, der skal tage ansvaret for, hvor jeres børn skal bo efter en skilsmisse, og hvor meget de skal være hos jer hver især. Beslutningen skal træffes ud fra børnenes behov, men det er vigtigt, de ikke bliver pålagt ansvaret, og at de ikke skal vælge mellem jer.
Børns behov i en søskendeflok er ikke nødvendigvis de samme, og det er er derfor vigtigt, at I forsøger at tage hensyn til hvert enkelt barns behov, når I skal finde ud, hvordan samværet med børnene skal fordeles. Det lille barn har større behov for kontinuitet og nærhed, hvor en ung i højere grad kan have behov for fleksibilitet og selvstændighed.
Nogle børn vil synes, det er rart at have en forælder for sig selv i et par dage, men langt de fleste børn oplever, at det er mest trygt at følges med sine søskende. Har I to eller flere børn, kan det være fristende at ”løse en konflikt” ved at dele børnene. Det er imidlertid en voksenløsning, medmindre børnene slet ikke er knyttet til hinanden. Børn oplever, at det typisk er svært at blive skilt fra deres søskende i forbindelse med forældrenes skilsmisse. Det kan for dem være som en skilsmisse nummer to, hvis de mister en eller flere værdifulde relationer, som ellers kan være trygge allierede i en utryg livssituation.
Afhængigt af barnets alder, bør du tale med barnet om, hvorvidt det kunne være rart at have et par dage alene med enten mor og far, eller om barnet foretrækker at følges med sine søskende.
Samværsordninger har det med at blive statiske. Det kan føles besværligt for jer at ændre en ordning, da dette ofte er et konfliktfyldt område, eller fordi der ofte er mange mennesker involveret. Måske er der både dine, mine og vores børn.
Men ligesom gummistøvlerne, kan børn også vokse ud af en samværsordning. Børn og særligt unge kan have brug for, at I engang imellem tager samværsordningen op til revision.
Vær opmærksom på, at barnets hverdag skal kunne fungere med fødselsdage, fodbold og pizzaaftener. Er der en håndboldkamp, der skal spilles, må du acceptere, at en del af tiden sammen med barnet foregår i sportshallen.
“Jeg savner min far vildt meget. Han har fået en ny familie, og det er, som om han ikke har tid til mig mere. Han er flyttet langt væk, og han siger, jeg bare kan komme over til ham. Men jeg ville så gerne have, at han kom og besøgte mig – bare han ville se, når jeg spiller kamp. Det var så fedt, dengang han var med til mine kampe. Alle de andre har deres far med til kamp – bare ikke mig. Jeg kan ikke lide at spørge ham, for jeg er bange for, han bliver vred. Og han har jo nok at se til…”