Flere af de forældre, som Børns Vilkår har talt med, oplever, at der er et uhensigtsmæssigt fokus på det fysiske fremmøde i klassen, selvom barnet reagerer negativt på at være i skole. Enkelte fortæller om episoder, hvor barnet er blevet holdt på skolen imod sin vilje, eller hvor forældrene er blevet opfordret til fysisk at tvinge deres barn i skole.

Forældrene ønsker, at deres barn kommer tilbage i skolen hurtigst muligt, men ikke på bekostning af barnets trivsel. Forældrene savner derfor, at skole og kommune fokuserer mere på barnets trivsel – og ser skolefravær som symptom på bagvedliggende problemer, som skal løses, fremfor blot at være optaget af det fysiske fremmøde.

”Det er ikke, hvordan min datter har det [som der er fokus på]. Det er, at hun skal i skole. Det har ikke noget med at gøre, hvordan hun har det. Altså hun skal bare i skole. Det er reaktionen. (…) Jeg vil i hvert fald ikke være med til at tvinge hende mere (…) Men det er bare det, man bliver bedt om. Lige meget hvordan barnet har det. Jeg synes bare, det er så trist, at hun bliver behandlet på den måde”
– Vibeke, forælder til barn med skolefravær

”Jeg tror, det er den der magtesløshed over, at man føler, man står ret alene og hele tiden selv skal være rigtig meget på dupperne. Man skal ringe og spørge: hvornår sker det noget, vi har ikke hørt noget fra det her møde, hvornår holder vi et møde igen?”
– Signe, forælder til barn med skolefravær

Forældrene føler, de mangler hjælp og viden om, hvordan deres børn kan få det bedre og komme tilbage i skolen – og de efterspørger mere klarhed i forhold til deres børns rettigheder. De savner en tovholder, som kender lovgivningen og har fokus på deres barns trivsel. De forældre, der undervejs i fraværsforløbet har haft en tovholder, fortæller hvor betydningsfuldt det har været, at en fagperson hjælper og tager styring. De oplever at stå mindre alene med ansvaret.

Flere af forældrene oplever samtidigt, at skolen ikke har de nødvendige kompetencer og/eller ressourcer til at håndtere og løse deres barns fraværsproblematik. Der iværksættes initiativer, som forældrene ikke føler, tager udgangspunkt i barnets situation eller behov. Derudover fortæller flere om, at de løsninger, som PPR eller andre fagpersoner har foreslået til gavn fra barnet, ikke efterleves. Dette efterlader forældrene frustrerede og børnene med ringe tillid til de voksne i et skolefraværsforløb.

”På den første skole var PPR med til mange af møderne. Hun [PPR-psykologen] fortæller, at det her kunne fungere godt for Johan. Og så sidder de [skolen] bare og nikker og siger ’Ja, ja. Det skal vi nok’. Så gør de det ikke. Vi er jo blevet meget frustrerede, og til sidst blev vi jo også vrede, fordi ’Jamen, I kan ikke sidde til de her møder og sige, at I vil gøre de her ting for Johan’. Vi går hjem og fortæller Johan, at nu skal der ske det og det, og så kommer han i skole, og så sker det ikke”
– Mie, forælder til barn med skolefravær

For at få mere viden og for bedre at kunne håndtere situationen køber forældrene sig til privat hjælp fx angstforløb, skolefraværseksperter, psykologer mv.

”En af de ting vi også har været frustrerede over det er, at der er forskel på, om man har et fysisk handicap eller et psykisk handicap. For hvis man ikke kan se det, så kan det ikke være så slemt. Så betyder det ikke så meget. Man kunne aldrig finde på, hvis der kommer et barn i kørestol ikke at indrette skolen derefter – for det skal man”
– Mie, forælder til barn med skolefravær

Forældre beskriver, at de initiativer, der bliver iværksat i forhold til deres barns skolefravær, ofte handler om barnet eller forældrene selv, men at der sjældent ses på de forhold, der er i skolen. Dette gælder også, selvom barnet fx har fået det værre efter mange lærerskift eller andre forandringer i klassens læringsmiljø.

Nogle af forældrene beskriver, at deres børn reagerer derhjemme, men ikke i skolen. Det giver den udfordring, at lærerne og forældrene ikke ser det samme og derfor ikke har den samme opfattelse af barnets trivsel. En forælder fortæller for eksempel, at hun nogle gange håber, at hendes søn reagerer voldsomt i skolen, så de kan se, hvordan han har det.

”Vi står med en enorm forståelseskløft med skolen. Skolen siger til os at Albert bare skal komme. De kan ikke se at der noget i vejen med ham. ’Han trives ovre i skolen. Han er en glad dreng’. Vi ser en dreng der begynder, at lave selvskade, når han skal derover (…) Han slår sig selv.”
– Jane, forælder til barn med skolefravær

Når skole og forældre oplever forskellige sider af barnet, kan det give et svært samarbejde skolen og forældrene mellem. Det kan stå i vejen for, at der også kommer en opmærksomhed på, om der er noget ved rammerne i skolen, som barnet ikke trives ved.

Forældrene oplever, at skolefravær registreres meget forskelligt. Forældrene har svært ved at gennemskue, hvorfor skolerne nogle gange registrerer fravær og andre gange ikke. Flere af forældrene har indtryk af, at fraværsregistreringen ikke har til hensigt at hjælpe børnene, men mere handler om at skulle overholde loven.

Samtidig har nogle af forældrene svært ved at forstå opdelingen mellem ulovligt og lovligt fravær. De fortæller, at et højt fravær er problematisk, uanset om det er ulovligt eller lovligt og finder det bekymrende, at man ikke skal handle ved et højt lovligt fravær.

”De [skolen] har jo godt vidst hvad problemet var (…) Men heller ikke, da vi ramte 25% [fravær]. Det har vi ligget på længe. Der er ikke nogen, der har hverken sagt eller gjort noget. Det er nok fordi det er registreret som almindeligt fravær og ikke ulovligt fravær (…) Hvorfor er der egentligt forskel. Det betyder jo i bund og grund, at hvis man har fravær, så er man ikke nok i skole til at modtage nok undervisning til at kunne forstå det, man skal kunne forstå. Så er det vel lige meget, om det er begrundet eller ikke begrundet (…) Der skal jo gøres noget, selvom man har en god grund til ikke at komme i skole”
– Mie, forælder til barn med skolefravær

”Det [lægeerklæring] løser jo ikke problemerne, fordi vi ved jo godt, at i det sekund vi har afleveret denne her lægeerklæring hos skolen, så kan de jo bare… Så har de deres ryg fri på en eller anden måde. Så kan de jo bare sige, at der er jo denne her lægeerklæring, og derfor kommer barnet ikke i skole. Men vi får jo stadig ikke løst de problemer, der er med hans fravær. Det er jo egentligt essensen af det hele. Det synes jeg, er det største problem”
– Hanne, forælder til barn med skolefravær

”Vi får dem [lærerne og pædagogerne] aldrig i tale. De taler ikke med os. De lytter ikke. Og set i bakspejlet, så skulle vi være gået meget hårdere til værks. Vi skulle have taget fat i skolelederen. Vi havde bare en ide om, at vi selvfølgelig skulle i dialog med dem først” – Signe, forælder til barn med skolefravær

Forældrene fortæller, at de ikke føler, der bliver lyttet til den viden, de har om deres børn. Flere forældrene oplever fx ikke, at skolen lytter til dem, når de oplever, at deres barn er i mistrivsel. Det kan betyde, at deres mistrivsel er blevet markant værre og deres situationen yderligere kompliceret, inden der endeligt igangsættes afdækning og initiativer. Derudover savner de at blive hørt i forhold til de indsatser og løsninger, der skal sørge for, at deres barn igen trives og kommer tilbage i skolen.

Fraværsforløbene er også kendetegnet ved manglende inddragelse af børnene. Der er eksempler på, at skolen eller kommunen forsøger at tale med barnet, men ofte på måder, som ikke er reelt inddragende. Børnene bliver ifølge forældrene også ofte talt med for sent, idet de efter lang tid med nederlag lukker af og ikke har lyst til at tale med nogle omkring deres manglende skolegang.

”Hun [socialrådgiveren] kommer også i hjemmet. Hun vil gerne snakke med barnet, men hun er der i 5 minutter, fordi Hannah vil ikke snakke med hende. Så det er lige noget med at sige, at hun har været der, kommer ind ad døren og går igen”
– Jane, forælder til barn med skolefravær

”Det har vi også prøvet at lægge op til. Netop også fordi han har den alder, som han har. ’Skal han ikke også snart med til nogen af de her møder? Skal han ikke høres? [Mie beskriver, at de har forsøgt at forklare, at hvis man inddrager Elias i aftaler, så er der større sandsynlighed for at det kommer til at virke.]. Det synes de ikke lige. Det har de ikke gjort”
– Mie, forælder til barn med skolefravær