SkolefRavær kalder på støtte, ikke straf

Skolefravær kalder på støtte, ikke straf

Stop fraværsstraf!

I dag kan kommuner standse børne- og ungeydelsen for familier, hvis børn har et højt ulovligt fravær. Reglerne skal evalueres i efteråret, og i denne forbindelse har Børns Vilkår talt med en række forældre, hvis børn har bekymrende skolefravær. Fælles for forældrene er, at de fortæller, at økonomiske sanktioner ikke løser deres udfordringer med skolefravær. Hver families historie er unik, men der en række udfordringer, der går igen, når et barn ikke trives i skolen. Ved at lytte til familiernes historier, kan vi blive klogere på, hvordan vi bedre kan støtte børn og forældre.  

Reglerne om elevers fravær fra undervisning i folkeskolen trådte i kraft 1. januar 2020. Reglerne betyder blandt andet, at hvis en elev har 15 pct. såkaldt ulovligt skolefravær, kan det føre til, at familien mister børne- og ungeydelsen i et kvartal.1 Børns Vilkår har talt med en række forældre, hvis børn har bekymrende skolefravær. Interviewene er ikke repræsentative for alle sager om skolefravær, men viser, hvordan de oplever forløbet og truslen om økonomiske sanktioner.    

Fravær er et symptom på mistrivsel

Fælles for forældrenes historier er, at familierne kæmper på flere fronter for at få hjælp, så deres børn kan komme tilbage i skole. Truslen om en økonomisk sanktion er langt fra hjælpsom i en hverdag, der er præget af frustration og alvorlig bekymring for et barns trivsel – og for nogle familiers vedkommende også for, om man kan klare sig med én indkomst, når den ene forælder må blive hjemme med et barn, der ikke kommer i skole. 

Forældrene oplever fraværsstraffen som konfliktoptrappende i samarbejdet med skolen og kommunen. De oplever den som stigmatiserende og som et udtryk for en forsimplet forståelse af skolefravær, som ikke tager højde for de forskellige årsager, der kan være til, at et barn ikke kan komme i skole: 

”Det er så hårdt i forvejen. Hvis man så også skal dunkes oven i hovedet med den [lovgivningen]. Jeg kan ikke se, hvad det skal hjælpe. I sådan en situation som vores har det ingen effekt overhovedet, for det er jo ikke det, det handler om. Hvis man er økonomisk presset, så vil det bare gøre ens hverdag endnu sværere. Du får ikke dit barn i skole pga. det. Det er jo ikke det, det handler om. Det handler om noget helt andet. Det handler om, at det, de [børnene] skal op til, det er helt forfærdeligt. Umiddelbart så tænker jeg, det er noget frygteligt noget, som man bare burde fjerne med det samme” Mie, forælder til barn med skolefravær

Børns Vilkår ønsker at få loven om de økonomiske sanktioner afskaffet. Fraværsstraffen er ikke løsningen på de komplekse problemstillinger, der ligger bag børn og unges skolefravær. Fravær er et symptom på mistrivsel og skal udløse støtte, ikke straf.

Børns Vilkår anbefaler 

Børns Vilkår sætter fokus på børns trivsel i skolen og bekymrende skolefravær. Vi lytter til både børn, forældre og fagpersoner og sammenholder det med den nyeste forskning om skolefravær. På baggrund af denne samlede viden anbefaler Børns Vilkår, at både lovgivning og praksis afspejler, at skolefravær er et symptom på mistrivsel, og at årsagerne bag børn og unges skolefravær ofte er komplekse. Det kræver, at der ikke isoleret ses på barnet eller den unge, men også på de sammenhænge, som barnet eller den unge indgår i. Derfor skal lovgivningen udbygges og fremover indeholde eksplicitte målsætninger om og redskaber til at forebygge og nedbringe skolefravær. 

Børns Vilkår anbefaler følgende

  • Muligheden for økonomisk sanktion udgår af lovgivningen. 
  • Lovgivningen skal ændres så; 
    • Udgangspunktet er børn og unges trivsel i stedet for et entydigt fokus på ulovligt fravær og fysisk fremmøde.  
    • Kommuner og skoler systematisk skal inddrage børn og unge i sager om skolefravær. Dette skal gælde børn og unge på alle klassetrin. 
    • Kommuner og skoler skal inddrage forældrenes viden om deres barn for at forstå fraværet. 
    • Skoler forpligtes til at udarbejde retningslinjer for, hvordan de vil forebygge, opspore og håndtere skolefravær, herunder hvordan de sikrer ekstern rådgivning og sparring.
    • Skoler forpligtes til at handle hurtigt og systematisk med fokus på pædagogiske tiltag i skolen. 
    • Kommuner skal udpege en tovholder, der kan styrke samarbejdet mellem forældre, skole og myndigheder i alle sager om skolefravær. Tovholderen har ansvar for fremdriften i sager om skolefravær.
Jeg tror, det er den der magtesløshed over, at man føler, man står ret alene og hele tiden selv skal være rigtig meget på dupperne. Man skal ringe og spørge: hvornår sker det noget, vi har ikke hørt noget fra det her møder, hvornår holder vi et møde igen? (…) Signe, forælder til barn med skolefravær Signe, forælder til barn med skolefravær
Det er ikke, hvordan min datter har det [som der er fokus på]. Det er, at hun skal i skole. Det har ikke noget med at gøre, hvordan hun har det. Altså hun skal bare i skole. Det er reaktionen. (…) Jeg vil i hvert fald ikke være med til at tvinge hende mere (…) Vibeke, forælder til barn med skolefravær
Det er så hårdt i forvejen. Hvis man så også skal dunkes oven i hovedet med den [lovgivningen]. Jeg kan ikke se, hvad det skal hjælpe. I sådan en situation som vores har det ingen effekt overhovedet, for det er jo ikke det, det handler om. Mie, forælder til barn med skolefravær

Forældrene fortæller

I forældrenes beskrivelser af deres børns forløb med skolefravær tegner der sig en række fælles udfordringer, som ikke kan løses ved økonomiske sanktioner.  

Vi kan lære af disse forløb og sikre, at lovgivningen understøtter børn og familier, så børnene trives igen og kommer tilbage i skole.  

Flere af de forældre, som Børns Vilkår har talt med, oplever, at der er et uhensigtsmæssigt fokus på det fysiske fremmøde i klassen, selvom barnet reagerer negativt på at være i skole. Enkelte fortæller om episoder, hvor barnet er blevet holdt på skolen imod sin vilje, eller hvor forældrene er blevet opfordret til fysisk at tvinge deres barn i skole.

Forældrene ønsker, at deres barn kommer tilbage i skolen hurtigst muligt, men ikke på bekostning af barnets trivsel. Forældrene savner derfor, at skole og kommune fokuserer mere på barnets trivsel – og ser skolefravær som symptom på bagvedliggende problemer, som skal løses, fremfor blot at være optaget af det fysiske fremmøde.

”Det er ikke, hvordan min datter har det [som der er fokus på]. Det er, at hun skal i skole. Det har ikke noget med at gøre, hvordan hun har det. Altså hun skal bare i skole. Det er reaktionen. (…) Jeg vil i hvert fald ikke være med til at tvinge hende mere (…) Men det er bare det, man bliver bedt om. Lige meget hvordan barnet har det. Jeg synes bare, det er så trist, at hun bliver behandlet på den måde”
– Vibeke, forælder til barn med skolefravær

”Jeg tror, det er den der magtesløshed over, at man føler, man står ret alene og hele tiden selv skal være rigtig meget på dupperne. Man skal ringe og spørge: hvornår sker det noget, vi har ikke hørt noget fra det her møde, hvornår holder vi et møde igen?”
– Signe, forælder til barn med skolefravær

Forældrene føler, de mangler hjælp og viden om, hvordan deres børn kan få det bedre og komme tilbage i skolen – og de efterspørger mere klarhed i forhold til deres børns rettigheder. De savner en tovholder, som kender lovgivningen og har fokus på deres barns trivsel. De forældre, der undervejs i fraværsforløbet har haft en tovholder, fortæller hvor betydningsfuldt det har været, at en fagperson hjælper og tager styring. De oplever at stå mindre alene med ansvaret.

Flere af forældrene oplever samtidigt, at skolen ikke har de nødvendige kompetencer og/eller ressourcer til at håndtere og løse deres barns fraværsproblematik. Der iværksættes initiativer, som forældrene ikke føler, tager udgangspunkt i barnets situation eller behov. Derudover fortæller flere om, at de løsninger, som PPR eller andre fagpersoner har foreslået til gavn fra barnet, ikke efterleves. Dette efterlader forældrene frustrerede og børnene med ringe tillid til de voksne i et skolefraværsforløb.

”På den første skole var PPR med til mange af møderne. Hun [PPR-psykologen] fortæller, at det her kunne fungere godt for Johan. Og så sidder de [skolen] bare og nikker og siger ’Ja, ja. Det skal vi nok’. Så gør de det ikke. Vi er jo blevet meget frustrerede, og til sidst blev vi jo også vrede, fordi ’Jamen, I kan ikke sidde til de her møder og sige, at I vil gøre de her ting for Johan’. Vi går hjem og fortæller Johan, at nu skal der ske det og det, og så kommer han i skole, og så sker det ikke”
– Mie, forælder til barn med skolefravær

For at få mere viden og for bedre at kunne håndtere situationen køber forældrene sig til privat hjælp fx angstforløb, skolefraværseksperter, psykologer mv.

”En af de ting vi også har været frustrerede over det er, at der er forskel på, om man har et fysisk handicap eller et psykisk handicap. For hvis man ikke kan se det, så kan det ikke være så slemt. Så betyder det ikke så meget. Man kunne aldrig finde på, hvis der kommer et barn i kørestol ikke at indrette skolen derefter – for det skal man”
– Mie, forælder til barn med skolefravær

Forældre beskriver, at de initiativer, der bliver iværksat i forhold til deres barns skolefravær, ofte handler om barnet eller forældrene selv, men at der sjældent ses på de forhold, der er i skolen. Dette gælder også, selvom barnet fx har fået det værre efter mange lærerskift eller andre forandringer i klassens læringsmiljø.

Nogle af forældrene beskriver, at deres børn reagerer derhjemme, men ikke i skolen. Det giver den udfordring, at lærerne og forældrene ikke ser det samme og derfor ikke har den samme opfattelse af barnets trivsel. En forælder fortæller for eksempel, at hun nogle gange håber, at hendes søn reagerer voldsomt i skolen, så de kan se, hvordan han har det.

”Vi står med en enorm forståelseskløft med skolen. Skolen siger til os at Albert bare skal komme. De kan ikke se at der noget i vejen med ham. ’Han trives ovre i skolen. Han er en glad dreng’. Vi ser en dreng der begynder, at lave selvskade, når han skal derover (…) Han slår sig selv.”
– Jane, forælder til barn med skolefravær

Når skole og forældre oplever forskellige sider af barnet, kan det give et svært samarbejde skolen og forældrene mellem. Det kan stå i vejen for, at der også kommer en opmærksomhed på, om der er noget ved rammerne i skolen, som barnet ikke trives ved.

Forældrene oplever, at skolefravær registreres meget forskelligt. Forældrene har svært ved at gennemskue, hvorfor skolerne nogle gange registrerer fravær og andre gange ikke. Flere af forældrene har indtryk af, at fraværsregistreringen ikke har til hensigt at hjælpe børnene, men mere handler om at skulle overholde loven.

Samtidig har nogle af forældrene svært ved at forstå opdelingen mellem ulovligt og lovligt fravær. De fortæller, at et højt fravær er problematisk, uanset om det er ulovligt eller lovligt og finder det bekymrende, at man ikke skal handle ved et højt lovligt fravær.

”De [skolen] har jo godt vidst hvad problemet var (…) Men heller ikke, da vi ramte 25% [fravær]. Det har vi ligget på længe. Der er ikke nogen, der har hverken sagt eller gjort noget. Det er nok fordi det er registreret som almindeligt fravær og ikke ulovligt fravær (…) Hvorfor er der egentligt forskel. Det betyder jo i bund og grund, at hvis man har fravær, så er man ikke nok i skole til at modtage nok undervisning til at kunne forstå det, man skal kunne forstå. Så er det vel lige meget, om det er begrundet eller ikke begrundet (…) Der skal jo gøres noget, selvom man har en god grund til ikke at komme i skole”
– Mie, forælder til barn med skolefravær

”Det [lægeerklæring] løser jo ikke problemerne, fordi vi ved jo godt, at i det sekund vi har afleveret denne her lægeerklæring hos skolen, så kan de jo bare… Så har de deres ryg fri på en eller anden måde. Så kan de jo bare sige, at der er jo denne her lægeerklæring, og derfor kommer barnet ikke i skole. Men vi får jo stadig ikke løst de problemer, der er med hans fravær. Det er jo egentligt essensen af det hele. Det synes jeg, er det største problem”
– Hanne, forælder til barn med skolefravær

”Vi får dem [lærerne og pædagogerne] aldrig i tale. De taler ikke med os. De lytter ikke. Og set i bakspejlet, så skulle vi være gået meget hårdere til værks. Vi skulle have taget fat i skolelederen. Vi havde bare en ide om, at vi selvfølgelig skulle i dialog med dem først” – Signe, forælder til barn med skolefravær

Forældrene fortæller, at de ikke føler, der bliver lyttet til den viden, de har om deres børn. Flere forældrene oplever fx ikke, at skolen lytter til dem, når de oplever, at deres barn er i mistrivsel. Det kan betyde, at deres mistrivsel er blevet markant værre og deres situationen yderligere kompliceret, inden der endeligt igangsættes afdækning og initiativer. Derudover savner de at blive hørt i forhold til de indsatser og løsninger, der skal sørge for, at deres barn igen trives og kommer tilbage i skolen.

Fraværsforløbene er også kendetegnet ved manglende inddragelse af børnene. Der er eksempler på, at skolen eller kommunen forsøger at tale med barnet, men ofte på måder, som ikke er reelt inddragende. Børnene bliver ifølge forældrene også ofte talt med for sent, idet de efter lang tid med nederlag lukker af og ikke har lyst til at tale med nogle omkring deres manglende skolegang.

”Hun [socialrådgiveren] kommer også i hjemmet. Hun vil gerne snakke med barnet, men hun er der i 5 minutter, fordi Hannah vil ikke snakke med hende. Så det er lige noget med at sige, at hun har været der, kommer ind ad døren og går igen”
– Jane, forælder til barn med skolefravær

”Det har vi også prøvet at lægge op til. Netop også fordi han har den alder, som han har. ’Skal han ikke også snart med til nogen af de her møder? Skal han ikke høres? [Mie beskriver, at de har forsøgt at forklare, at hvis man inddrager Elias i aftaler, så er der større sandsynlighed for at det kommer til at virke.]. Det synes de ikke lige. Det har de ikke gjort”
– Mie, forælder til barn med skolefravær

Vis mere +

Hvad siger lærerne?

I undersøgelsen ’Håndtering af bekymrende fravær i folkeskolen’ fra 2021 har Børns Vilkår bl.a. spurgt lærere i folkeskolen om de udfordringer, de oplever, i forhold til opsporing og håndtering af bekymrende skolefravær.   

Resultaterne fra lærerne støtter op om forældrenes oplevelse af, at der på nogle skoler ikke er nok ressourcer og kompetencer til at håndtere bekymrende skolefravær, men også at de savner viden om samarbejdet med forældrene:  

  • 49 % oplever i mindre grad eller slet ikke, at de har mulighed for at yde tilstrækkelig støtte og hjælp til at tage hånd om det enkelte elevs trivsel 
  • 64 % svarer, at de mangler tid til at tage hånd om den enkelte elevs trivsel 
  • 44 % oplever, at manglende økonomiske ressourcer udfordrer arbejdet med bekymrende fravær på deres nuværende skole
  • 34 % af klasselærerne har behov for mere viden om samarbejdet med forældre omkring elevers mistrivsel og fravær

Fortællinger om skolefravær

Mød to forældre, der deler deres historie om et forløb med skolefravær. Fortællingerne er baseret på kvalitative interviews gennemført i sommeren 2022. 

Jane og Albert

Modelfoto

Når samarbejdet er svært

Jane, der har sønnen Albert på 11 år, fortæller om et hårdt forløb i forsøget på at få sit barn i trivsel og i skole igen. Jane savner, at familien bliver mere inddraget i løsningerne.   

Læs mere
Hanne og Lauge

Modelfoto

Hanne savner handling 

Hanne, der har sønnen Lauge på 10 år fortæller om et skolefraværsforløb, hvor hun mangler handling og løsninger i forhold til Lauges mistrivsel. 

Læs mere

Viden om skolefravær

Læs også de to rapporter ”Skolens tomme stole” og ”Håndtering af bekymrende fravær i folkeskolen” samt analysenotatet ”Børn med særlige behov trives dårligere i skolen end deres klassekammerater”.

1. september 2022

Vi mangler en national handleplan

Det er rystende, at så mange børn og unge føler, at de skal spille skuespil for at passe ind i meget snævre normer – og helt forkert, at de synes, det er deres egen skyld, hvis de holdes uden for.

Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår

1 Som loven er i dag, skal forældre varsles af skolederen, når deres barn har et ulovligt fravær på 10 pct. inden for et kvartal. Vokser fraværet til 15 pct. eller derover, skal skolelederen underrette kommunen. Kommunen skal herefter træffe beslutning om standsning af børne- og ungeydelsen for ét kvartal. Inden der træffes beslutning om standsning af børne-og ungeydelsen, skal kommunen partshøre barnet og forældrene over kommunens oplysninger om det ulovlige fravær.