Mange skilsmissebørn oplever, at det er belastende, at de skal huske mere end andre børn, som ikke lever i en skilsmisse.
Børnene skal holde styr på, hvilke dage de skal være hos den ene eller den anden forælder, de skal huske at få deres ting med fra sted til sted – og mest belastende af alt, skal de ofte huske at bringe besked fra den ene forælder til den anden om eksempelvis legeaftaler, fødselsdage og skolebiblioteksbøger.
Alt dette kan være en langt større stressfaktor for barnet end mange forældre forestiller sig. Du er som forælder derfor nødt til at påtage dig et udvidet ansvar og hjælpe barnet i stedet for at bebrejde.
Du er især nødt til at finde systemer sammen med den anden forælder, der gør, at det ikke er barnets ansvar at huske at give besked om fødselsdage eller legeaftaler, men at I for eksempel gør det til en vane at skrive en overleveringsmail eller på anden måde udveksle information.
Det er jeres ansvar, at barnet får en god hverdag efter skilsmissen.
Det er altså svært med alt det, man skal huske, når man er skilsmissebarn. Min lærer har sagt, at det er en dårlig undskyldning – men det er altså svært, synes jeg.
