Skærmbrug for unge

Alle unge kan begå fejl eller opleve problemer online. Ved at holde dine voksne holdninger tilbage og lytte til dit barn, kan I sammen nå frem til, hvordan I bedst håndterer situationen.

Hvis der fx er en sag fremme i medierne, kan det også være en god anledning til forebyggende dialog med dit barn, hvor du samtidig kan vise, at du forholder dig anerkendende og fordomsfrit til unges digitale liv.

Kig på din egen brug af skærm og tal med dit barn om, hvad I sammen kan blive enige om, er gode rammer for skærmbrug i familien. Når I laver aftaler, er det vigtigt, at de voksne går forrest i at følge dem.

Når I laver aftalerne, er det en god idé at have nogle specifikke tidspunkter, som er uden skærm for alle. Det kan være måltider, den sidste time inden man går i seng eller lignende.

Prøv at finde aktiviteter uden skærm, som dit barn synes er sjove, og som I kan have lyst til at lave sammen. Positivt samvær om noget skaber bedre grundlag for dialog – også om det svære.

Mange unge i denne alder har og dyrker flirter, kærligheds- og sexliv online. Derfor er det ekstra vigtigt, at du respekterer dit barns privatliv og ikke fx kigger i telefon eller browserhistorik uden at få lov. Hvis du har mistanke om, at dit barn er offer for en krænkelse eller selv har begået en, har du dog pligt til at handle (ring fx til ForældreTelefonen for hjælp hertil). Hjælp fx dit barn med at anmelde hændelsen til den enkelte platform, via BørneTelefonen eller sletdet.dk.

Unge finder de fleste af deres nyheder og informationer på sociale medier, ved søgninger på nettet eller gennem chatbotter. Derfor møder de potentielt meget misinformation. Du kan støtte dit barn i at forholde sig kritisk til misinformation, være kildekritisk, bruge faktatjek og vise dit barn steder på nettet, hvor man kan finde informationer og nyheder.

Sociale medier promoverer bestemte ideer og idealer og favoriserer populært og til tider ekstremt indhold, fordi det giver mange reaktioner, visninger og klik. Derfor må du støtte dit barn i at forholde sig kritisk til de til tider urealistiske billeder/videoer (af fx kroppe) og radikale holdninger og værdier, barnet møder online. Vær ekstra opmærksom på, om dit barn begynder at udtrykke ekstreme holdninger og tale grimt om bestemte grupper mennesker fx kvinder, muslimer, homoseksuelle eller jøder.

Du kan stadig spille en rolle i at støtte en etisk og juridisk forsvarlig brug af billeder og videoer, som ikke overtræder andres grænser eller gør skade på andre. Selvom det kan virke fjollet at spørge hver eneste gang, man tager eller deler et billede eller en video i familien, kan det også være med til at starte samtalen om hvorfor, du spørger hver eneste gang. Du kan i den situation forklare, at det er fordi, du ikke vil gøre noget, som gør dem kede af det eller udsætter dem for ubehagelige oplevelser online, og da det er billeder/videoer af dem, har de ret til at sige fra.

Rigtig mange unge har gode fællesskaber online. Det kan være fællesskaber omkring en interesse; et bestemt onlinespil, en sport, de dyrker, bøger, modetrends eller et nyt sprog. Men især hvis de har åbne profiler eller gamer på åbne platforme, kan de opleve ubehagelige ting som uønsket seksuel kontakt eller hadefuld tale.

Dit barn har ret til privatliv. Det privatliv krænkes, hvis du – uden de ved det eller vil have det – overvåger dit barn med gps eller andre lokaliseringsfunktioner. Mange unge udtrykker, at de oplever overvågning som mangel på tillid, så arbejd hellere på en tillidsfuld relation, hvor dit barn kan komme til dig, også når det har begået en fejl.

Influencere promoverer ofte bestemte idealer, synspunkter og ikke mindst produkter. Ved at spørge ind og kende til de influencere, som dit barn følger, kan du hjælpe dit barn med at få øje på de ofte pengemæssige grunde til, at en influencer fx anbefaler et bestemt produkt, samt på de idealer, som influenceren er med til at skabe.