Skærmguiden giver anbefalinger om skærmtid for børn i alle aldre

Skærmanbefalinger
skoler

Der er mange holdninger til skærme i skole og fritid. Men som fagpersoner mangler vi ofte konkrete bud på, hvordan en balanceret og etisk brug af digitale medier kan se ud.

Derfor prøver vi her at give en retning, som kan danne udgangspunkt for den nødvendige dialog om, hvilken rolle digitale medier skal spille hos jer.

Børn og unges liv med sociale medier

Støt op om fælles aftaler

Skab rum for, at forældre kan drøfte sociale medier og evt. tage fælles beslutninger om, hvornår børnene må få profiler på sociale medier

Skolen er ofte den eneste ramme, hvor alle forældrene mødes. Det er der, forældre har mulighed for at udveksle erfaringer og drøfte fordele og ulemper ved, at børnene er på sociale medier – og evt. træffe fælles beslutninger om, hvornår børnene må komme på sociale medier. Skolen kan ikke bestemme, hvordan forældrene håndterer dilemmaer omkring sociale medier, men de kan sørge for at sætte det på dagsordenen og skabe rum for dialog.

Vær opmærksom på ubehageligt indhold – og håndtér det

Lav en handleplan for håndtering af ubehageligt indhold

Når der cirkulerer billeder eller videoer på sociale medier, der skræmmer børnene, er det vigtigt, at skolen har en plan, så medarbejderne ved, hvad de skal gøre. Handleplanen kan indeholde retningslinjer for, hvordan man inddrager hjemmene, hvilke ressourcepersoner på skolen, der har viden om, hvordan man anmelder skadeligt indhold, og hvad man gør for de børn, der har behov for hjælp og støtte som følge af det, de har set.

Understøt kritisk refleksion

Skab rammer og kompetencer for elevernes digitale myndiggørelse

Det kræver rammer og kompetencer på skolen at understøtte elevernes kritiske stillingtagen til det, de møder på sociale medier, både når det drejer sig om billeder og videoer, AI og influencere. Lærere og pædagoger kan ved at forholde sig undersøgende og fordomsfrit, få indsigt i de digitale trends, der findes blandt eleverne. Vi anbefaler, at alle lærere og pædagoger sikres grundlæggende viden om børn og unges digitale fællesskaber, og at der på skolen er ressourcepersoner med ekspertviden, som kan støtte medarbejderne i at inddrage de digitale dimensioner i både undervisning og trivselsarbejde.

Tegning af fire børn foran en skærm

Indskoling og SFO/fritidshjem

Mobiltelefoner kan forstyrre legen og samværet mellem børnene.

Når I ser film, bør de voksne være med, så der kan skabes en social kontekst og pædagogisk/læringsmæssig ramme omkring filmvisningen, og så de voksne kan følge op.

Hvis I tilbyder gaming som pædagogisk aktivitet, skal dette rammesættes af de voksne. Det gælder hvilke spil, der passer til aldersgruppen, hvor lang tid, der spilles og det sociale fællesskab, dvs., hvem der spiller sammen.

Hvis I bruger digitale medier i skole og SFO, så brug dem med et pædagogisk og/eller læringsmæssigt sigte. Overvej altid om det samme kunne opnås med andre midler end de digitale.

Hyppig fotografering lærer børnene, at der hele tiden potentielt er et publikum. I øvrigt kan de ikke selv kontrollere, hvor billederne/videoerne ender og med hvem, de bliver delt.

Børn har ret til at bestemme, hvornår der tages billeder/videoer af dem. Ved at spørge om lov, før I fotograferer, bidrager I til at udvikle en samtykkebaseret billed- og videokultur blandt børnene.

Det kan være sværere at kontrollere, hvad der sker med billederne/videoerne og forhindre, at de bliver misbrugt, hvis de deles med en stor gruppe mennesker på større platforme. Hvis I gerne vil vise forældrene, hvad børnene laver, kan I dele billeder af deres produktioner, de bøger, I har læst, de biller, de fandt i skoven eller lignende.

Hvis I vælger at dele billeder/videoer af børn på digitale platforme, skal I altid spørge børnene om lov og give klare retningslinjer for forældrene om ikke at delevidere.

Tegning af en pige der kigger ned på sin telefon og ser ked ud af det

Mellemtrin og klub

Husk at apps o.l. er bygget til at tage og fastholde brugerens opmærksomhed. Så hvis du beder eleverne bruge deres egne devices, vil de med stor sandsynlighed blive forstyrret af notifikationer og beskeder. Overvej derfor altid om formålet med aktiviteten kan indfries med andre midler.

Ved at tematisere ansigtsløs kommunikation, lave aftaler om kommunikationsformen i klassechats osv. støtter I eleverne i at forholde sig kritisk til kommunikationsformen online og bidrage til et etisk og inkluderende sprog.

Digital trivsel skal være en del af skolens antimobbestrategi, men vi anbefaler at I, i samarbejde med elever og forældre, indfører konkrete tiltag, så I sikrer, at den digitale trivsel bliver en del af trivselsarbejdet.

Når I ser film, bør de voksne være med, så der kan skabes en social kontekst og pædagogisk/læringsmæssig ramme omkring filmvisningen, og så de voksne kan følge op.

Forhold jer til, hvordan digitale medier indgår i pædagogiske aktiviteter i fritidsklubben, hvordan I sikrer skærmfri tid i fritidsklubben, og hvordan I understøtter børnenes digitale dannelse.

Overvej om og hvordan de bidrager til positive børnefællesskaber og gode oplevelser.

Hvis man tilbyder gaming som aktivitet i fritidsklubben, anbefaler vi, at den superviseres af kompetent personale, der bruger aktiviteten som afsæt for fællesskab og digital dannelse.

Det er vigtigt, at alternativet til skærmdrevne aktiviteter ikke er at kede sig eller lave ingenting. Hjælp børnene med at starte sjove fysiske lege og aktiviteter, hvor skærmen ikke fylder

Vi anbefaler, at I begrænser brugen af skærme til aktiviteter, der har et klart pædagogisk formål og bidrager til at styrke børnenes trivsel og fællesskaber. Skærme bør aldrig bruges som tidsfordriv i klubben.

Hvis man bruger andre platforme end den officielle (fx Aula), kan det dels ekskludere nogle, dels være mindre sikkert ift. dataindsamling. Desuden kan det bidrage til et pres på børn og forældre at skulle orientere sig på mange platforme.

Hyppig fotografering lærer børnene, at der hele tiden potentielt er et publikum. I øvrigt kan de ikke selv kontrollere, hvor billederne/videoer ender og med hvem, de bliver delt.

Børn har ret til at bestemme, hvornår der tages billeder og videoer af dem. Ved at spørge om lov, før I fotograferer, bidrager I til at udvikle en samtykkebaseret billed- og videokultur blandt børnene.

Det kan være svært at kontrollere, hvad der sker med billederne/videoerne og forhindre, at de bliver misbrugt, hvis de deles med en stor gruppe mennesker på større platforme. Hvis I gerne vil vise forældrene, hvad børnene laver, kan I dele billeder af deres produktioner, de bøger, I har læst, de biller, de fandt i skoven eller lignende.

Hvis billeder af børn deles på digitale platforme (fx Aula), bør forældre opfordres til ikke at dele billederne videre

Hvis I vælger at dele billeder/videoer af børn på digitale platforme, skal I altid spørge børnene om lov og give klare retningslinjer for forældrene om ikke at dele videre.

Tegning af en pige med headset på der tager et selfie

Udskoling

Børn har brug for at blive inddraget og hørt i forhold til regler og rammer, der vedrører deres liv. Giv børnene mulighed for at komme med deres perspektiv på, hvordan telefoner kan spille en positiv rolle i skolen. Sørg for at de voksne også overholder retningslinjerne og er gode digitale rollemodeller.

Vi ved, at mange børn oplever digital mobning, samtidig har mange børn gode digitale fællesskaber. Men børn har også brug for at styrke analogt samvær, hvor telefoner ikke stresser og afbryder. Forhold jer til om telefoner i skoletiden spiller en god eller dårlig rolle for fællesskabet i klassen og tal med eleverne om det.

De fleste apps har digitale funktioner, som påvirker relationer og venskaber online – positivt og negativt. Ved at tale med børnene om, hvordan man bruger funktionerne på en måde, så de ikke skaber (for mange) misforståelser, samt om hvad der kan være godt/dårligt ved dem, hjælper I dem med at skabe et rum for dialog om digitale mediers sociale betydning – på godt og ondt.

Billed-/videodeling online fylder meget i de fleste store børns liv. Børn har brug for at kende deres og andres rettigheder i forhold til samtykke og privatliv. Tal om hvordan I i klassen kan praktisere en god kultur online – både hvad angår billed/videodeling og måder at kommunikere på.

Telefoner kan give anledning til konflikter og misforståelser. Hvis de er med i skoletiden, er det nødvendigt at tale om, hvordan de spiller en rolle, der fremmer og ikke hæmmer elevernes fællesskab og trivsel. Fx at man spørger om lov før man tager og deler billeder af andre, og at man ikke ekskluderer nogen fra klassechats.

Ved ikke hele tiden at tage billeder i skolen, bidrager I til en kultur, hvor børnene ikke hele tiden potentielt bliver set af et publikum eller føler, at de skal leve op til bestemte idealer for udseende, krop og væremåde.

Børn har ret til privatliv og til at bestemme, hvilke billeder/videoer, der deles af dem. Ved at spørge før I deler og respektere børnenes svar, er I med til at skabe en god billeddelingskultur blandt børnene.

Sociale medier skal være en del af antimobbestrategien, men det er vigtigt, at I også forholder jer til, hvordan strategien udmøntes på skolen. Inddrag derfor elever og forældre i, hvordan I kan understøtte trygge, inkluderende fællesskaber – også online.

Det digitale fylder mere og mere i børns liv og de har brug for kompetente voksne, som kan lære dem at forholde sig kritisk til det indhold og de designs og funktioner, de møder online.

Hvis man bruger andre platforme end den officielle (fx Aula), kan det dels ekskludere nogle, dels være mindre sikkert ift. dataindsamling. Desuden kan det bidrage til et pres på børn og forældre at skulle orientere sig på mange platforme.

Det er techgiganters svigt af børn og unge ikke