Vi anbefaler, at I inddrager forældre, personale og ledelse i at lave en skærmpolitik, hvor I forholder jer til brug af digitale billeder og skærme i hverdagen. Anbefalingerne her kan danne udgangspunkt for dialogen.

En skærm i rummet, som lyser op, får notifikationer og som de voksne benytter sig af, kan virke forstyrrende blandt børnene.

0-2-årige børn får ikke noget ud af at være på digitale medier. De har brug for at opleve med alle sanser. At se, smage, lytte, mærke og røre. Det kan skærmen ikke tilbyde.

Hyppig fotografering lærer børnene, at der hele tiden potentielt er et publikum. I øvrigt kan de ikke selv kontrollere, hvor billederne ender og med hvem, de bliver delt.

0-2-årige børn er for små til at forstå billeddeling og dets potentielle konsekvenser samt til at give samtykke. Det kan være sværere at kontrollere, hvad der sker med billederne og forhindre, at de blive misbrugt, hvis de deles med en stor gruppe mennesker på større platforme. Hvis I gerne vil dokumentere børnenes aktiviteter for forældrene, kan I fx tage billeder af det, I har lavet; malerier børnene har malet, biller, de har fundet, sandslotte de har bygget osv. og printe dem ud.

Vi anbefaler, at I inddrager forældre, personale og ledelse i at lave en skærmpolitik, hvor I forholder jer til brug af digitale billeder og skærme i hverdagen. Anbefalingerne her kan danne udgangspunkt for dialogen.

En skærm i rummet, som lyser op, får notifikationer og som de voksne benytter sig af, kan virke forstyrrende blandt børnene.

Gør filmvisning til en aktivitet, der indeholder en social kontekst. Fx kan I lege biograf, hvor børnene kan lave billetter og filmplakater inden.

Hvis I bruger skærme i børnehaven, så brug dem til at lave pædagogiske aktiviteter. Det kan være børnene skal tage billeder af særlige tematikker, eller I kan fx lave stop-motion film eller musik. Sørg for at børnene er aktive brugere og producenter af børnekultur.

Hyppig fotografering lærer børnene, at der hele tiden potentielt er et publikum. I øvrigt kan de ikke selv kontrollere, hvor billederne ender og med hvem, de bliver delt.

Mobiltelefoner kan forstyrre legen og samværet mellem børnene.

Når I ser film, bør de voksne være med, så der kan skabes en social kontekst og pædagogisk/læringsmæssig ramme omkring filmvisningen, og så de voksne kan følge op.

Hvis I tilbyder gaming som pædagogisk aktivitet, skal dette rammesættes af de voksne. Det gælder hvilke spil, der passer til aldersgruppen, hvor lang tid, der spilles og det sociale fællesskab, dvs., hvem der spiller sammen.

Hvis I bruger digitale medier i skole og SFO, så brug dem med et pædagogisk og/eller læringsmæssigt sigte. Overvej altid om det samme kunne opnås med andre midler end de digitale.

Hyppig fotografering lærer børnene, at der hele tiden potentielt er et publikum. I øvrigt kan de ikke selv kontrollere, hvor billederne/videoerne ender og med hvem, de bliver delt.

Husk at apps o.l. er bygget til at tage og fastholde brugerens opmærksomhed. Så hvis du beder eleverne bruge deres egne devices, vil de med stor sandsynlighed blive forstyrret af notifikationer og beskeder. Overvej derfor altid om formålet med aktiviteten kan indfries med andre midler.

Ved at tematisere ansigtsløs kommunikation, lave aftaler om kommunikationsformen i klassechats osv. støtter I eleverne i at forholde sig kritisk til kommunikationsformen online og bidrage til et etisk og inkluderende sprog.

Digital trivsel skal være en del af skolens antimobbestrategi, men vi anbefaler at I, i samarbejde med elever og forældre, indfører konkrete tiltag, så I sikrer, at den digitale trivsel bliver en del af trivselsarbejdet.

Når I ser film, bør de voksne være med, så der kan skabes en social kontekst og pædagogisk/læringsmæssig ramme omkring filmvisningen, og så de voksne kan følge op.

Forhold jer til, hvordan digitale medier indgår i pædagogiske aktiviteter i fritidsklubben, hvordan I sikrer skærmfri tid i fritidsklubben, og hvordan I understøtter børnenes digitale dannelse.

Børn har brug for at blive inddraget og hørt i forhold til regler og rammer, der vedrører deres liv. Giv børnene mulighed for at komme med deres perspektiv på, hvordan telefoner kan spille en positiv rolle i skolen. Sørg for at de voksne også overholder retningslinjerne og er gode digitale rollemodeller.

Vi ved, at mange børn oplever digital mobning, samtidig har mange børn gode digitale fællesskaber. Men børn har også brug for at styrke analogt samvær, hvor telefoner ikke stresser og afbryder. Forhold jer til om telefoner i skoletiden spiller en god eller dårlig rolle for fællesskabet i klassen og tal med eleverne om det.

De fleste apps har digitale funktioner, som påvirker relationer og venskaber online – positivt og negativt. Ved at tale med børnene om, hvordan man bruger funktionerne på en måde, så de ikke skaber (for mange) misforståelser, samt om hvad der kan være godt/dårligt ved dem, hjælper I dem med at skabe et rum for dialog om digitale mediers sociale betydning – på godt og ondt.

Billed-/videodeling online fylder meget i de fleste store børns liv. Børn har brug for at kende deres og andres rettigheder i forhold til samtykke og privatliv. Tal om hvordan I i klassen kan praktisere en god kultur online – både hvad angår billed/videodeling og måder at kommunikere på.

Telefoner kan give anledning til konflikter og misforståelser. Hvis de er med i skoletiden, er det nødvendigt at tale om, hvordan de spiller en rolle, der fremmer og ikke hæmmer elevernes fællesskab og trivsel. Fx at man spørger om lov før man tager og deler billeder af andre, og at man ikke ekskluderer nogen fra klassechats.